Splinten og bjælken

Torsdag. Man kan undre sig over, at Davids reaktion på Natans historie var så vred og hans dom over den rige mand så hård. Hvordan kunne han undgå at have sine egne forbrydelser i tankerne? Hvordan kunne han se splinten i sin brors øje uden at få øje på bjælken i sit eget?

Mon ikke Davids reaktion på Natans historie er en demonstration af, hvor intolerant og ubarmhjertig man bliver af at holde sine synder skjult? Livet bliver en kamp for at holde facaden, og dommen over de andre bliver et middel til at dække over egen uretfærdighed.

Det er i den sammenhæng, vi skal forstå Jesu groteske billede af splinten i min brors øje og bjælken i mit eget øje. Begge er de et billede på synden. Nogle forstår Jesu ord sådan, at vi ikke kan påtale synd i hinandens liv. Men Jesus siger ikke, at vi skal holde os fra at tage splinten ud af broderens øje. Først skal vi imidlertid fjerne bjælken fra vores eget øje. Vi skal først erkende og bekende vores egne overtrædelser og tage imod syndernes forladelse hos Jesus.

At leve af sine synders forladelse i kraft af Jesus og hans død på korset er en forudsætning for at kunne være til hjælp for den bror, der blindes af en konkret synd. Den, der lever af sine synders forladelse, ved, at en synder har brug for hjælp, men han ved også, at fordømmelse hjælper lige så lidt som at forsøge at holde synden skjult. Barmhjertigheden og tilgivelsen er derimod den store hjælper for en synder, men den kan jeg kun bringe ind i et andet menneskes liv, hvis jeg selv lever i den og af den.

Luk 6,36-42