Se, din konge kommer

Palmesøndag. Jesus udpegede Jerusalem som målet for sin vandring (Luk 9,51). Nu nærmer han sig. Der er knap en uge til, at jødernes påskefest skal begynde. På denne sidste del af vandringen træder Jesus ind i profetien fra Zakarias' Bog (se teksten til i morgen).

Dette er ikke selviscenesættelse fra Jesu side. Profetierne fra Det Gamle Testamente peger på en ganske bestemt endestation: Jerusalem. Jesu vej hertil går gennem tilfangetagelse, over lidelse, kors og død. Det er en drejebog for menneskers frelse, som er skrevet af Faderen og formidlet af profeterne. Det er i lydighed mod Faderen, Jesus sætter sig på æslet og rider det sidste stykke vej mod Jerusalem.

Tidligere i Jesu liv har skarerne villet hylde ham som konge uden at have fået lov til det (Joh 6,15). Men Jesus er konge. Det bekræfter han nogle få dage senere over for Pilatus (Joh 18,37). Han er dog ikke kommet for at regere over et rige af denne verden. Han er kommet for at grundlægge et rige, som ikke er af denne verden.

Johannes Døber og Jesus selv proklamerede, at Guds rige var kommet nær. Nu er tiden kommet, hvor Jesus skal bestige sin første trone: korset. Kun ved at udholde lidelserne og korset kan Jesus grundlægge sit rige, og først derefter kan han bestige sin anden trone, den som indtil videre står i Himlen hos Gud.

Alt dette er forudbestemt af Faderen. Og Jesus adlød sin far. Han sagde ja til at være den konge, som tjente sit folk ved at lide og dø for det. Derfor proklameres det for Guds folk: "Se, din konge kommer til dig." Nu skal alle, som vil høre til Guds folk, rette opmærksomheden mod ham, som kommer for at grundlægge det evige fredsrige ved sin død.

Matt 21,1-9