Satan er dømt

Torsdag. "Denne verdens fyrste" er Satan, Guds og vores modstander. Der er intet, Satan hader mere end syndere, som ved troen på Jesus får del i retfærdighed og adgang til Guds evige rige. Han stræber af al sin onde magt efter at rive os ud af Jesu hånd. Men han ved, at han er magtesløs over for Jesus og Helligånden. Derfor er der kun én vej for ham: at lokke os til selv at forlade Jesus og troen på ham.

Det gør Satan ved at forsøge at pille den overbevisning fra os, som Helligånden har givet os. Det er overbevisningen om vores egen synd. Satan vil forsøge at bilde mig ind, at jeg, efter jeg er blevet en kristen, ikke længere er en synder. Tidligere var jeg en uforbederlig synder, javel, men det har forandret sig, efter at jeg er kommet under Helligåndens indflydelse. Heldigvis er jeg nu ikke kun retfærdig i kraft af troen på Jesus, men også – i hvert fald en lille smule – i kraft af mig selv. Hvis det lykkes for Satan at lede mig ned ad den vej, kan han langsomt pille troen på Jesus fra mig og få mig til at forlade Jesus og troen på ham til fordel for en tro på mig selv.

Eller Satan gør det modsatte: Når jeg falder i synd, spiller han på min skyldfølelse. Han hvisker mig i øret, at ingen, der lever, som jeg gør, har nogen plads hos Gud. Lykkes dette for ham, kan han få mig til at forlade Jesus på grund af skyldfølelse i stedet for at gå til Jesus med min skyld, sådan som Jesus inviterer mig til at gøre.

Men Helligånden har trøst til os: Satan er dødsdømt, og derfor er hans ord ikke troværdige, men desperate. Han søger efter selskab på vej mod fortabelsen. Lyt ikke til ham.

Joh 16,5-15