Pluralisme

Fredag. Vi lever i en pluralistisk tid – en tid med mange sandheder. Og tilsyneladende har vi let ved at acceptere, at "noget er sandt for dig", og "noget er sandt for mig". Sådan er det virkelig også på nogle planer. Det er sandt for mig, at jeg lader op til at indgå i fællesskab ved at være alene. For andre er det sandt, at de lader op til ensomhed ved at indgå i fællesskab. På den måde findes der individuelle sandheder.

Men der findes også universelle sandheder. Man kan ikke begynde at diskutere med naturlovene og hævde, at Newtons lov ikke er sand for mig. Jo, man kan godt hævde det, men hvis jeg lever den overbevisning ud ved at kaste mig ud fra 10. sal, koster det mig livet,

Jesus siger om sig selv: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.« (Joh 14,6). Det er en universel sandhed. Her giver det ikke mening at sige, at det er fint, hvis det virker for dig, men jeg lever mit liv på en anden sandhed. Hvis Jesus har ret i dette udsagn, så er der kun én vej til frelse, og den går gennem ham. Det betyder også, at hvis jeg søger at blive frelst ad andre veje, er jeg på vildspor, og min overbevisning vil koste mig det evige liv.

Pluralisme på troens område er som får, der farer i hver sin retning. Og uden deres hyrde går fårene til grunde. Jesus er kommet for at kalde os til sig, til sandheden og livet. Han er ikke blot én blandt mange hyrder, som formår at tage vare på vores sjæl. Han er den eneste. Ved at følge ham og hans ord og vejledning for livet er vi i hænderne på ham, som kan tage vare på vores sjæl og redde den fra at gå fortabt.

1 Pet 2,20-25