Ordet er Herrens mund

Tirsdag. Der er en profetisk dimension over Moses' ord om, at mennesket ikke lever af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund. Evangelisten Johannes indleder sin beretning om Jesu liv og virke sådan her: "I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er." (Joh 1,1-3).

Ordet er i Johannesevangeliets indledning et navn for Jesus. Det er ved Jesus, alting er blevet til, det er ham, der i begyndelsen var hos Gud. Med det i baghovedet må vi også læse Moses' ord om, at vi lever af hvert ord, der udgår af Guds mund. Vi lever ikke af brød alene, vi lever i kraft af Jesus.

Denne identitet mellem Ordet og Jesus fortæller os, at Jesus ikke blot var nærværende, da han iklædte sig kød og levede som et menneske i Romerrigets Galilæa. Han var også nærværende, da verden blev skabt. Han var nærværende for israelitterne, da de vandrede i ørkenen og blev ydmyget og sat på prøve. Han var der hele tiden som Ordet fra Gud, der bragte dem manna og ledte dem på vej. Han er også nærværende i dag.

Vel kunne det have været spændende at leve på Jesu tid, opleve Jesus bede bordbøn over en drengs madpakke, se ham helbrede og høre ham undervise. Men for mennesker dengang som i dag er det afgørende, om vi lytter til ordet og tager imod det. Det er det, der frelser os. På Moses' tid iklædte Ordet sig en lysende sky. For 2.000 år siden iklædte det sig en menneskekrop. I dag iklæder det sig nadverens brød og vin og forkynderens prædiken. Men udfordringen er den samme: At høre og adlyde, for vi lever af ordet fra Herrens mund.

5 Mos 8,1-3