Ned med den indre gremling

Lørdag. Det er ikke altid, vi mennesker behøver en nedskreven lov for at opleve, at vores liv er underlagt loven. Nogle gange klarer vi det også meget godt selv. Vi fordømmer os selv for de mindste ting: trøstespisning, neglebideri, computerspil eller manglende rengøring. Og ikke mindst fordømmer vi os selv for de største ting: svigt af aldrende forældre, materialismen, den globale opvarmning eller mit barns problemer i skolen.

Nogle kalder denne indre, fordømmende stemme for Gremlingen. De arrangerer kurser til bekæmpelse af den indre Gremling. De coacher den væk. De visualiserer boksekampe mod den. For udfaldet af kampen mod den indre Gremling er afgørende for, om jeg kan leve et frit og frimodigt liv eller må leve et liv tynget af skyld og selvfordømmelse.

Gud har i Bibelen vist os en vej ud af selvfordømmelsen. Han tilbyder os at få Jesu Ånd i vores hjerte, det vil sige i vores inderste personlighed. Han tilbyder os som mennesker at få en helt ny identitet, en Jesus-identitet. Jesus-identiteten kan befri os fra at være slaver af vores selvfordømmelse. Den kan faktisk også befri os fra at være tynget af andre menneskers fordømmelse, ja, selv af alle religiøse loves fordømmelse.

At få Jesu Ånd i sit indre er nemlig et udtryk for at få samme forhold til Gud, som Jesus har. Jesus sagde »Far« til Gud, det samme må jeg gøre. Jesus havde Guds velbehag, det samme har jeg. Gud fordømmer mig ikke. Den bevidsthed er gift for al selvfordømmelse. Ja, hvem er jeg, at jeg skulle fordømme mig selv, når Gud ikke fordømmer mig? Eller hvordan skulle andre mennesker eller nogen lov kunne fordømme mig, når Gud ikke gør det?

Gal 4,4-7