Når Guds velsignelse udebliver

Torsdag. For Peter, Jakob, Johannes og sandsynligvis også Andreas, Peters bror, blev denne overnaturlige fiskefangst skelsættende. Fra den ene dag til den anden forlader de deres erhverv som fiskere for at blive elever af vandreprædikanten Jesus. Først efter Jesu opstandelse hører vi igen om, at de kaster net i vandet, og da med samme resultat: Efter en nats slid er nettene tomme, men på Jesu ordre om at kaste nettene ud får de endnu en gang fulde net.

Jesus demonstrerer to ting for disciplene her. Den ene er deres afhængighed af Guds velsignelse. Peter og hans fiskekammerater har uden tvivl været fagligt dygtige fiskere. De kendte de bedste fiskesteder på Genesaret Sø, tidspunktet for den rette fangst, teknikken med at kaste garnet og den rutineprægede rensning bagefter. De kendte alt ned til mindste detalje. Også denne nat havde de brugt deres erfaring og dygtighed, og alligevel var resultatet udeblevet. De manglede det, de ikke selv var herre over: Guds velsignelse.

Det andet, Jesus demonstrerer for dem, er, at når Guds velsignelse udebliver, er det ikke nødvendigvis, fordi han er utilfreds med vores indsats. Det kan også være, han vil have os til at "kaste garnet" ud et andet sted. Mange af os tænker instinktivt, at Gud leder gennem sin velsignelse. Spørgsmålet er imidlertid, om Gud i højere grad leder ved at trække sin velsignelse tilbage.

For Peter og co. blev denne dag et nederlag for deres faglige og menneskelige stolthed, men Jesus åbnede nye muligheder for dem ved at kalde dem væk fra det, de troede, de skulle bruge deres liv på, og ind i en ny og meget anderledes tjeneste.

Luk 5,1-11