Mønten

Torsdag. Hvor lignelsen om det mistede får er et billede på det stærke bånd, der er mellem Jesus og synderen, understreger lignelsen om den tabte mønt i højere grad, at det er en æressag for Jesus at finde os.

Kvinden med de ti drakmer er et eksempel på en pligtopfyldende og ærekær hustru. Det er formodentlig hendes mand, der har betroet hende ti drakmer – det samme som ti dages løn – så hun havde rigeligt til at forestå husholdningen i hjemmet. At hun er blevet betroet et forholdsvis stort beløb, fortæller os, at hendes mand er velstillet. Han kunne have givet hende en anden mønt i stedet for den, hun havde tabt. Men den mulighed kalkulerer kvinden ikke med. Hendes pligtopfyldenhed får hende til at tænde lys, feje hele huset og lede ivrigt, lige til mønten er fundet. Det er ikke et spørgsmål om pengene, men om hendes ære.

På samme måde har Faderen betroet os syndere til Jesus. For Jesus er det et spørgsmål om ære, at ikke en eneste af os går tabt for ham. I den bøn, Jesus beder aftenen inden sin død, taler Jesus om sine disciple som mennesker, han har fået betroet af Faderen. Der siger han med stolthed: "Da jeg var sammen med dem, holdt jeg dem fast ved dit navn, det du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem gik fortabt, undtagen fortabelsens søn, for at Skriften skulle gå i opfyldelse." (Joh 17,12).

Ligesom det var et spørgsmål om ære, at Jesus kunne holde sine disciple fast, sådan er det et spørgsmål om ære, at han kan holde os fast og ikke »taber« os, men kan give os tilbage til Faderen.

Luk 15,1-10