Det er et kendetegn på den sunde tro, at den lever i nærkontakt med Guds ord. Det ord møder os på mange måder: gennem forkyndelse og undervisning, sange og salmer, Bibelen og opbyggelig litteratur. Alt sammen under forudsætning af, at der tales, synges og skrives i overensstemmelse med den bibelske åbenbaring. Nærkontakt med ordet er nærkontakt med Helligånden og dermed nærkontakt med den Opstandne.
Derfor må vi prioritere nærkontakt med Guds ord. Afsætte søn- og helligdage til at sidde i en kirke, hvor Guds ord forkyndes. Jævnligt søge sammen med andre kristne for at synge åndelige sange og salmer og lytte til genuin undervisning ud fra de bibelske skrifter. Personligt sætte tid af til læsning i Bibelen og opbyggelig litteratur.
Bortset fra blondiner er der næppe nogen, der fortælles flere vittigheder om, end prædikanter. Som f.eks. præsten, der gik i stå i sin lange prædiken og spurgte: "Hvad var det, jeg skulle til at sige?" "Amen!" lød det straks fra kirkebænken. Prædikanter må ikke være immune over for kritik. Modsat er det enhver kristens ansvar at møde bibelsk forkyndelse med et sagtmodigt og modtagende sind, for det er ordet, "som kan frelse vores sjæle" (v.21).
Jak 1,17-21