Mening i tomheden

Tirsdag. Nogle mennesker har den opfattelse af kristne, at vores tro får os til at tilsidesætte hensynet til andre. Man påpeger, at i Jesu navn bliver der ført krige, drevet hetz på aborttilhængere og homoseksuelle og indoktrineret børn og unge. Vi skal godt nok til USA eller lande endnu længere borte for at finde gode eksempler, men der er kristne bibeltro miljøer i Danmark, hvor man har en rem af huden.

Det gør mig ked af det, når jeg møder den opfattelse. Både når den bunder i fordom, og når den har oplevelser at støtte sig til. For hvis min tro på Jesus får mig til at tilsidesætte hensynet til andre mennesker, så har jeg omsat Jesu og Bibelens vejledning for livet stik imod deres hensigt.

Prædikerens forkyndelse er endda et eksempel på, at uden det kristne håb vil vi med stor risiko komme til at tilsidesætte hensynet til andre mennesker. Uden det kristne håb vil vi naturligt søge at sikre os selv så stor en del af livskagen som muligt. Har jeg kun dette liv at måle på, fordeles livets gaver og retfærdigheden tilsyneladende totalt tilfældigt. Livet har ingen mening og retning. Da er der kun ét at gøre: spise, drikke og være glad.

Prædikeren så tomheden, fordi han ikke kendte budskabet om Jesu opstandelse. Jesu opstandelse giver os håb om opstandelse og evigt liv. I troen på opstandelsen får livet mening og retning. Da rives vi ud af kampen for at sikre os selv det største stykke af livskagen og hjælpes i stedet til at give vores liv hen for andre mennesker. Jesus er det store eksempel. Paulus kan også bruges (1 Kor 15,30-32).

Præd 8,9-15