Måltid med Jesus

Skærtorsdag. Jesus satte sig til bords med sine disciple. Han spiste sammen med en forræder, en fornægter og ti andre disciple, hvis ufuldkommenhed også var åbenlys. Gennem fastetiden har vi fokuseret på vores ufuldkommenhed. Hvor uværdige, magtesløse, afhængige, svage, dødelige, ja, syndige vi er. Men nu er det skærtorsdag. I dag hører vi, at Jesus inviterede sine ufuldkomne disciple til bords.

Nadverfejring var en af de få ting, Jesus befalede sine disciple at fortsætte med. Jesus ville, at ufuldkomne disciple fortsat skulle inviteres til måltid med ham, som er fuldkommen. Gennem nadverfejringen vil Jesus give os sig selv, sit kød og sit blod. Synden har sat sit dybe præg på min krop, og lysten til synden løber i mit blod. Men i nadveren får jeg del i Jesu krop, som hang på korset for mine synder, og Jesu blod, som blev udgydt på korset til mine synders forladelse.

I nadveren får jeg lige netop det, jeg har brug for som et syndigt menneske. Jeg modtager syndernes forladelse. Jeg befries for synd, skyld og dårlig samvittighed over for Gud. Det er den ene grund til, at nadveren er et festmåltid.

Korset og Jesu død er et stærkt motiv ved nadveren. Men det er Jesu opstandelse også. Nadveren peger tilbage ved at sætte os fri fra vores skyld gennem tilgivelsen, men den peger også frem mod Guds evige rige, hvor vi skal blive synden kvit. Ligesom Jesus lever, sådan skal vi leve. Og en dag skal vi sidde til bords med Jesus i Guds evige rige, befriet for synden for altid. Det er den anden grund til, at nadveren er et festmåltid. Den er begyndelsen på festen i Guds rige.

Matt 26,17-30