Lidelsens gåde

Mandag. Når nu Jesus har fået givet "al magt i himlen og på jorden" (Matt 28,18), hvorfor er der da så meget lidelse i verden? Det spørgsmål findes der ikke én, men mange forklaringer på. Én af disse forklaringer er, at Gud gennem lidelsen opdrager og prøver os.

Det, Gud ønsker og længes efter, er at tage os til sig, at vise os barmhjertighed, at tage os i sin favn og forsikre os om, at intet nogensinde skal skille os ad igen. Dette er Guds egentlige gerning. Men Gud begår ikke overgreb på nogen, heller ikke kærlighedens overgreb. Han har utvetydigt vist os, at han elsker os. Det gjorde han i Jesu død på korset. Skal denne kærlighed få betydning, må den gengældes, fuldstændig som vi kender det i forholdet mellem en mand og en kvinde.

Derfor skjuler Gud sig for os, eller han skjuler sit ansigt for os. Det er en beskrivelse af, hvordan vi nogle gange kan opleve, at Gud er borte, eller vi kan føle, at vi ikke ved, hvor vi har ham. Når man ser en anden i ansigtet, kan man afkode hans sindelag, men ser man ham fra ryggen, er det vanskeligt. Når Gud siger, at han skjuler sit ansigt, skjuler han sit sindelag for os.

Når vi rammes af lidelse, er det naturligt, at vi spørger: "Hvor er Gud henne i alt dette?" Og det er lige præcis, hvad Gud ønsker. Én forklaring på lidelsen er, at Gud ved at skjule sig for os ønsker at få os til at spørge efter ham og indse vores afhængighed af ham. Gennem lidelsen opdrager han os til at tro på sig.

Dog er dette kun én forklaring på lidelsen. Når vi ser dybest i lidelsen, forbliver den fortsat en gåde for os. Men selv en gåde kan tjene et godt formål.

Es 54,7-10