Kvalificeret ved afmagt

Onsdag. Hvordan er den kana'anæiske kvinde kommet i den fortvivlede situation, at hendes datter plages slemt af en dæmon? Der står ikke noget om det, men dæmoner opsøger, plager og besætter kun et menneske, hvis de på en eller anden måde er blevet inviteret ind i dette menneskes liv. Det er nærliggende at forestille sig, at kvinden har haft en andel i at lukke disse dæmoner ind i datterens liv, f.eks. gennem afgudsdyrkelse i hjemmet eller ved at lade datteren deltage i okkulte seancer.

Dyrkelsen af det okkulte hænger ofte sammen med et ønske om at få magt over livet. Men denne kana'anæiske kvinde har erfaret, at dæmonisk magt er en overmagt, som hensætter os i afmagt. Nu kommer hun så til Jesus og råber om hjælp. Hun må have en fornemmelse af, at han er stærkere end dæmonen, stærkere end den magt, som har tag i hendes datter. Og hun har ret i sin fornemmelse.

Jesus hjælper hende dog ikke med det samme, men sætter hende på prøve. Børnene er et billede på det jødiske folk, og de små hunde er et billede på hedningefolkene, som kvinden hører til. Når Jesus nu er udsendt til det jødiske folk, er det så rigtigt af ham at hjælpe denne ikke-jødiske kvinde? Kvinden viser os, at svaret er ja. Hun falder ikke inden for Jesu målgruppe, hun er ikke værdig til at få hjælp, og hun har ikke på nogen måde krav på Jesu hjælp. Men hun "kvalificerer sig til" Jesu hjælp ved sin afmagt.

Hendes store tro er den afmagt, hun henvender sig til Jesus med. Det samme gælder for os. Ingen af os har krav på eller kvalificerer os til at få hjælp fra Gud. Og dog kan vi »kvalificere os« ved vores afmagt.

Matt 15,21-28