Jesu magt og vilje

Søndag. I tiden efter helligtrekonger er der sat spot mod Jesus, for at vi bid for bid skal se mere af, hvem han er og dermed se hans herlighed. I denne beretning sker åbenbaringen af Jesu herlighed gennem to så forskellige personer som en spedalsk og en officer. Disse to vidt forskellige mennesker bindes dog sammen af to ting: De er i nød, og de tror stort om Jesus.

Den spedalske siger til Jesus: "Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren." Officeren siger: "Sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt." Ingen af de to beder direkte Jesus om hjælp. De aflægger i stedet en bekendelse til Jesus. Ingen af de to tvivler på, at Jesus kan hjælpe, men de befaler ham ikke at gøre det. Gennem deres henvendelse til Jesus afslører de noget om, hvad de tror om Jesus. Han kan, han har magten, alt er under hans kommando, selv sygdom.

Jesus bekræfter deres bekendelse ved at helbrede først den spedalske og dernæst officerens lamme tjener.

Denne bekræftelse af disse to mænds bekendelse til Jesus er en manifestation af, at Jesus er den øverstbefalende, at han har al magt. Samtidig åbenbarer Jesus det, de ikke ved om ham: Han vil bruge sin magt til at afhjælpe deres nød. "Jeg vil!" siger Jesus til dem begge.

Når jeg er i nød, er det vanskeligt at sige som den spedalske: "Hvis du vil, kan du." Ofte lyder min bøn: "Hvis du kan, vil du så ikke nok?" Det er en uhyre menneskelig bøn, men også en bøn, der afslører, at jeg tvivler på Jesu magt, men gerne vil overtale ham til at føje min vilje. Den spedalske og officeren lærer os i stedet at stole på Jesu magt og bøje os for hans vilje.

Matt 8,1-13