Forfølgelse og trusler på livet er helt usædvanlige i Danmark. Det må vi glæde os over, nyde og sige Gud tak for. Modsat må vi ikke blive selvsikre af vores privilegier. Midt i verdens ulykker, krig og naturkatastrofer kan det at bo i Danmark føles som at sidde trygt og godt i den sikre og uindtagelige fæstning.
Da David blev selvsikker, blev han kastet ud i den største rædsel. Herren skjulte sit ansigt for ham. David erfarede en lille flig af den gudsforladthed, som Kristus mærkede på sin krop, da han hang på korset og råbte: "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?"
Det værste, der kan ske for os, er ikke at blive truet på livet eller opleve modgang, sygdom eller ulykke. Selv om alt det er skræmmende og virkelig hårdt! Det værste er, hvis Gud forlader os. Så går vi ikke blot i graven, men i fortabelsen.
Men Gud forlader os ikke. Det kan vi sige med sikkerhed på grund af Jesus. Jesus er Gud, der er kommet til os. Han har sagt til os, at han altid vil være med os. Hans navn er Immanuel, Gud med os. Gud viser os sit ansigt i Jesus. Faren er ikke, at Gud forlader os, men at vi i vores selvsikkerhed forlader Gud. Skjuler Gud sig for os, er det måske for at kalde os ud af selvsikkerheden.