Herren, jeres Gud, er hellig

Tirsdag. Der er et omkvæd, som lyder gennem hele dette kapitel: "Jeg er Herren!" Igen og igen repeteres begrundelsen for, at israelitterne og vi skal være hellige. Det skal vi, fordi sådan er vores Gud. "I skal være hellige, for jeg, Herren jeres Gud, er hellig." (v.2).

Der er mange forskelle mellem den pagt, Gud indgik med israelitterne gennem Moses, og den pagt, han indgår med os gennem Jesus. Men der er også ligheder. En af dem er kravet om hellighed. Helligheden er ikke en forudsætning for at indgå en pagt med Gud. Ingen steder står der, at vi skal være hellige, for at Herren kan være vores Gud. Der står, at da Herren nu er vores Gud, skal vi være hellige.

Al hellighed må begynde med troen. Vores retfærdige og barmhjertige handlinger må aldrig blive en stræben efter at vinde Guds velvilje, fortjene Guds fællesskab og blive belønnet med evigt liv. Den form for religiøsitet er udtryk for selvretfærdighed. Den modsiger pagtens grundlag, som er, at Gud greb ind og frelste os.

Al hellighed begynder med troen. At tage imod frelsens gave er begyndelsen på et liv i fællesskabet med pagtens Gud. Ligesom pagten er præget af Herrens barmhjertighed og retfærdighed, sådan skal vores liv bære præg af barmhjertighed og hellighed.

Når jeg møder Herrens hellighed, bliver jeg stille. Jeg er jo en synder og ikke hellig i mig selv. Men jeg mærker også, at jeg som menneske er skabt til at leve helligt, retfærdigt, barmhjertigt og kærligt. Herren selv er et spejl, som viser mig, hvordan jeg, der er skabt i hans billede, er bestemt til at leve.

3 Mos 19,1-2+9-18