Hav mig undskyldt

Onsdag. Når man som vært forbereder en fest, er der to ting, man ikke er herre over. Den ene er vejret, den anden er gæsternes fremmøde. Når Herren over himmel og jord forbereder sin fest, er der kun én ting, han ikke er herre over. Det er de indbudtes undskyldning.

For at vi ikke skal have nogen undskyldning, har Herren forberedt sin fest grundigt ved først at sende indbydelsen ud og derefter sende sin tjener for at ledsage de indbudte til festen. Det ville svare til, at vi sendte indbydelsen ud og på festdagen lod en chauffør køre rundt med en bus for at samle de indbudte op.

Sådan er invitationen til gudsrigets store festmåltid blevet givet til os, der lever som kristne i dag. Når vi åbner Bibelen, genlæser vi invitationen. Når vi lytter til forkyndelse eller samles til nadver, mindes vi om, at vi kom med på gæstekortet, fordi Jesus døde og opstod. Når vi døber, rækker vi invitationen til nye.

Det afgørende for os er, at vi er parate den dag, Guds tjener Jesus kommer for at ledsage os til festen. De indbudte i Jesu lignelse var egentlig optaget af vigtige gøremål. De var optaget af at gøre det, som hører til i livet i den verden, Gud har skabt. Men når festen i Guds rige begynder, skal denne verden gå under. Derfor må intet i denne verden holde på os, når Gud kalder os til sin fest. Denne parathed bevares vi ikke i ved at holde op med at gifte os eller passe vores arbejde. Vi bevares parate ved, at vi midt i dagligdagens gøremål tager os tid til at genlæse invitationen og gennem forkyndelsen og nadveren lader Gud tale forventning til den kommende fest frem i os. Her må vi ikke bede:

"Hav mig undskyldt."

Luk 14,16-24