Gudstjeneste er at møde den opstandne

Søndag. Denne beretning er baggrunden for, at kristne samles til gudstjeneste om søndagen. Efter Jesu opstandelse havde nogle af disciplene set den tomme grav, andre havde set engle, som sagde, at han levede, andre igen havde fulgtes med ham til Emmaus. Tvivl og tro havde blandet sig med hinanden. Men nu er de samlet, og da kommer Jesus og er sammen med dem.

Dette er helt grundlæggende, hvad en kristen gudstjeneste er: Mennesker, som samles i lyset af Jesu opstandelse, og Jesus, der kommer og er sammen med dem. Vi har alle forskellige erfaringer med Jesus. Én har fået hjælp til at træffe en vanskelig beslutning. Én er tynget af tvivl. Én har oplevet svar på bøn. Én kæmper med at finde fodfæste i lidelsen. Men vi ønsker, at Jesus skal være med i vores liv og vores beslutninger. Derfor samles vi til gudstjeneste.

I beretningen uddybes det, hvad Jesus møder os med ved gudstjenesten. Det første er, at Jesus til bange, tvivlende, forvirrede disciple ønsker fred. Dernæst viser han dem sine naglemærker og såret i siden fra korsfæstelsen. De er kendetegnet på, at det er ham, og de minder dem om hans lidelse og død for deres skyld. Et afgørende kendetegn på en kristen gudstjeneste er, at vi dér møder Jesus som den korsfæstede og opstandne. Så sender han dem med evangeliet til verden. Og endelig udruster han dem med Helligånden og bemyndigelse til at forlade synder. Sådan er det at være til gudstjeneste: Vi bliver mødt af Guds fred i kraft af forsoningen midt i vores angst og tvivl, og vi bliver sendt ud i livet med ny styrke i kraft af Gud og hans Ånd.

Joh 20,19-31