Guds rige og det daglige brød

Søndag. Midt i fasten hører vi om et bespisningsunder med brød og fisk i overflod. Der er en helt konkret sammenhæng her. Fasten lader os mærke, hvad sult er, og minder om vores behov for det daglige brød. Bespisningsunderet minder os om, at det er Gud, der giver det daglige brød. Uden ham ville kornet ikke multiplicere sig på marken, og havenes fiskebestand ville dø ud.

Samtidig kalder evangelisten Johannes bespisningsunderet et "tegn". Umiddelbart inden jødernes påskefest ønsker Jesus at pege på sig selv som det "levende brød, der er kommet ned fra himlen". Og at "den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid". (Joh 6,51).

Jesus brugte ordet om, at mennesket ikke lever af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund, som forsvar mod Djævelens fristelser (5 Mos 8,3). Ligesom vi er afhængige af brød for at kunne opretholde livet, er vi afhængige af Jesus og ordet om ham for at kunne opretholde det evige liv.

Men folket misforstår Jesu tegn. De tænker alt for småt om Jesus. Det største, de kan håbe på, er, at han vil skaffe dem bedre levevilkår, når han i virkeligheden vil skaffe dem adgang til Guds evige rige. Tænker vi også for småt om Jesus? Er vi kun fokuserede på Jesus som ham, der bringer os hjælp mod sygdom, held med penge, familie og karriere? Mange af vores bønner handler nok om vores daglige behov og vores drømme for dette liv. Men i Fadervor beder vi "komme dit rige", inden vi beder om det daglige brød. Dette må også afspejle vores glæde ved Guds hjælp, ellers bliver han en succesautomat og brødkonge, og vi risikerer, at han trækker sig tilbage fra os.

Joh 6,1-15