Det var så vigtig en pointe for Paulus, at han ikke kunne få den understreget nok. Særligt over for galaterne. Ifølge Paulus var de simpelthen ved at gå fortabt (se Gal 5,4). Hvad var galaternes store brøde? Havde de snydt i skat? Var deres leder et magtmenneske? Nej. Hvis vi skal destillere galaternes vildfarelse, så var nogle af dem blevet overbevist om, at de alle skulle omskæres.
Hvorfor tager Paulus nu sådan på vej over en lille operation? Det gør han, fordi den var udtryk for et fatalt skifte i deres tro. Ønsket om at blive omskåret viste, at galaterne ikke længere regnede det for nok at tro på Jesus. De måtte også overholde Guds lov for at blive frelst.
Der er næppe mange af os, som har overvejet, om vi i virkeligheden burde lade os omskære. Men enhver afholdenhed eller enhver god gerning kan blive en »omskærelse«, hvis vi ser den som et bidrag til at gøre os retfærdige. Barmhjertige, omsorgsfulde, gavmilde og alle andre gode gerninger kan føre os i fortabelse. Det vil de gøre, hvis vi begynder at se på dem som vores eget bidrag til at blive retfærdige og fortjene Guds frelse.
Derfor skal vi repetere Paulus' utrættelige understregning for os selv. Retfærdige for Gud bliver vi ikke af lovgerninger, men ved tro på Kristus.