Gå du hen og gør ligeså

Torsdag. Vi er frelst af nåde i kraft af Jesu død og opstandelse. Derfor er vi også befriet fra at skulle retfærdiggøre os over for Gud. Herren ved, at vi ikke i egen kraft kan elske ham af hjerte, sjæl, styrke og sind og vores medmenneske som os selv. Derfor har han sendt Jesus for at forbarme sig over os.

Nåden sætter fri. Fri fra lovens krav og fri fra frygten i gudsforholdet. Men den sætter også fri til. Fri til at elske og vise barmhjertighed. Fri til at være en næste, et medmenneske.

Den, der vil retfærdiggøre sig selv, fokuserer netop på sig selv. Medmennesket bliver reduceret til et middel for mig til at gøre mig selv retfærdig. Meget af det, vi mennesker gør, for at retfærdiggøre os, er desuden unyttigt for medmennesket. Skræmmehistorien er den katolske kirke på reformationstiden, hvor den kirkelige bod blandt andet påbød endeløse rækker af Ave Maria'er, beskuelse af relikvier og pilgrimsfærd. Men faren findes i al spiritualitet. Faste, meditation, tungetale, bøn og helbredende lovsang har en berettiget plads i et kristent menneskes liv. Men hvis jeg gennem min fromhedspraksis forsøger at kvalificere mig til fællesskab med Gud, bliver selv gode fromhedsdiscipliner til fjender af nåden og næstekærligheden.

Den, der er blevet gjort retfærdig af Gud, behøver derimod ikke længere tænke på, om jeg nu lever op til Guds krav. Fokus kan i stedet være på medmenneskets behov. Jeg kan hente kraft til at være et medmenneske gennem fromhedslivets forskellige discipliner. Jeg er fri fra at søge at forbedre min position i forhold til Gud. Fri til at følge Jesu eksempel og gøre som ham.

Luk 10,23-37