Frygte den onde eller den gode?

Mandag. Dyrkelse af det okkulte hænger sammen med frygt for det okkulte. Måske begynder det med nysgerrighed, som når børn leger med "ånden i glasset", eller voksne lader sig spå. Mange lader sig også lokke af udsigten til overnaturlig magt. Men kommer man ned under pop-okkultismens overflade, afsløres det, at de åndsmagter, man bringes i kontakt med, er helt igennem onde og skræmmende magtfulde, og at de ikke giver en magt, men tager magten over en.

Mennesker, der dyrker det okkulte, kan i deres frygt for det okkulte blive drevet til det mest frygtelige, endog ofring af deres egne børn. Derfor forbyder Guds ord os at frygte de onde åndsmagter.

Når vi ved gudstjenesten forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen, fortsætter vi med at bekende troen på den treenige Gud. Frygten for den Onde og alt hans væsen kan vi kun slippe fri af, hvis vi kender og frygter ham, som er stærkere end den Onde. Det samme siger Moses. Han forbyder israelitterne og os at gøre de afskyelige, okkulte ting, som kendetegner kana'anæerne. Men der er ikke kun noget, de skal afstå fra, der er også noget, de skal gøre. De skal adlyde den profet, som Gud vil lade fremstå. Denne profet er Jesus, formidleren mellem Gud og mennesker.

Forskellen mellem at frygte den Onde og frygte den Gode er enorm. Frygten for den Onde fører til ondskab. Frygten for den Gode fører til godhed. Som mennesker står vi mellem disse to. At der er mennesker, som vælger Djævelen og hele hans hob frem for Jesus Kristus, taler for sig selv om menneskeslægtens nød. Herre, forbarm dig over os, og lær os at frygte dig.

5 Mos 18,9-15