Fristet i alle ting

Onsdag. "Du kan ikke hindre fristelsens fugle i at flyve hen over dit hoved, men du kan hindre dem i at bygge rede i dit hår." Sådan har Martin Luther sagt om fristelse. Det er det samme, der ligger i Fadervors bøn: »led os ikke ind i fristelse.« Fristelse møder os, men vi skal modstå den. Evangeliet afblæser ikke kampen mod fristelse og synd. Evangeliet bringer Jesus til os og vil lære os at modstå fristelsen, så Fristeren til sidst forsvinder.

I Hebræerbrevet står der, at Jesus kan have medfølelse med vores skrøbeligheder, fordi han blev "fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd". (Hebr 4,15). Jesus ved, hvor krævende det er at modstå Fjendens fristelser. Derfor har Jesus medfølelse med os, når det ikke lykkes os at modstå fristelse. Men han ved også, hvordan vi står Fristeren imod.

Nogle indvender, at Jesus netop ikke kender vores vilkår, når han aldrig er faldet for en fristelse. Det er rigtigt, at Jesus ikke ved, hvordan det føles at skulle indrømme synd og den ydmygelse, der ligger i at bede om tilgivelse for den. Men når det gælder fristelse, har Jesus mere erfaring end nogen af os. Når jeg giver efter for en fristelse, får jeg ingen fornemmelse af, hvor hård fristelsen kunne være blevet, hvis jeg havde modstået den. Jesus modstod i alle tilfælde Fjendens fristelser helt til enden. Derfor kender han fristelsen bedre end os.

Eller sagt på en anden måde: Hvem vil du helst have ved din side, hvis du har trang til at stjæle? En tyv eller en, der kender trangen til at stjæle, men af erfaring ved, hvordan man modstår den? Jesus har gennemlevet alle fristelser og vil være hos os, når vi fristes.

Matt 4,1-11