Fri og rigelig gavmildhed

Fredag. Vi er afhængige af Jesus, men der er også mennesker, som er afhængige af os. På Paulus' tid var de kristne i Jerusalem havnet i dyb fattigdom. Derfor foranstaltede Paulus en indsamling. Fra én kristen til en anden.

Vi kan lære meget om gavmildhed og hjælpsomhed ved at tænke på Jesus. Hans gave til os var alt andet end sparsom. Han gav tværtimod rigeligt ved at give sig selv helt og fuldt. I sin gavmildhed var Jesus drevet af kærlighed, men også af en bevidsthed om, at skulle udbyttet være stort, måtte der sås meget. Sådan skal vi også tænke om vores gavmildhed og hjælpsomhed. Vi skal ikke være fedtede med den, men dele rigeligt ud, måske endda føle, at vi deler ud af os selv.

Samtidig skal vi lægge mærke til, at Jesus ikke blev tvunget op på korset. Det var hans kærlighed, der tvang ham. Han gav, hvad han havde hjerte til, frivilligt. Sådan må vores gavmildhed og hjælpsomhed være båret af kærlighed og frivillighed, ikke af gruppepres eller af et usundt, åndeligt pres. Hvis vi mærker, at vi giver uvilligt og føler os pressede til at give, skal vi ikke ignorere disse følelser, men tage dem alvorligt og spørge os selv, hvordan vi kan komme til at give med glæde og i frihed. For nogle kan det handle om at give anonymt, for andre kan det være anledning til et opgør med en usund binding til det materielle. Eller måske har jeg brug for at se, at min gave gør en forskel.

Men hvis ikke Gud giver mig gavmildhed, er der stor risiko for, at jeg bruger det hele på mig selv. Han, som har en overflod af gavmildhed, smitter mig med sin gavmildhed, når jeg er sammen med ham.

2 Kor 9,6-11