Formaninger til ægteskabet

Lørdag. Ægteskabet er den mindste enhed i det kristne fællesskab. Ægtefæller er hinandens nærmeste medkristne. De formaninger og vejledninger, som Bibelen giver til det fælles liv i menigheden, lader sig derfor uden problemer overføre på kristne ægtefællers indbyrdes relation. Det er grunden til, at der ved vielser i folkekirken blandt andet læses fra dele af Paulus' breve, som indeholder formaninger til kristnes indbyrdes liv med hinanden. Det samme sker her i brevteksten til ægteskabets søndag.

Det er vigtigt, at vi først og fremmest øver os i oprigtig kærlighed i den nærmeste relation. Jo mere intim en menneskelig relation er, desto mere kompliceret kan den også blive. Det gælder også ægteskabet. I den situation er det fristende at flygte fra forpligtelsen til at vise kærlighed, hengivenhed og agtelse til den nærmeste og i stedet vise den i en mindre forpligtende relation. Men hvis jeg er mere brændende og ivrig i menighedsarbejdet end i ægteskabsarbejdet, har jeg god grund til at standse op og lade Paulus' formaninger tale til mig. Det samme gælder, hvis jeg har lettere ved at græde og glæde mig med kristne venner i Australien end med menighedsfæller i Ans.

Det billede af et fællesskab, som tegnes her, er et mål at stræbe imod i et ægteskab. Vi kan fristes til at måle ægteskabelig lykke på ydre ting som hus, bil, børn, sex, karriere, sundhed. Paulus udfordrer os til at begynde i det indre: sammenhold, udholdenhed, bøn, gensidig hengivenhed og agtelse, oprigtig kærlighed. Da vil jeg opleve, at den mest intime relation også er den, som kan give mig størst glæde.

Rom 12,9-16