Fastetid rimer på gavmildhed

Lørdag. Jesus var et overskudsmenneske. Da han løfter blikket og ser de tusindvis af mennesker komme op imod sig, siger han: "Hvor skal vi købe brød, så disse folk kan få noget at spise?" Jesus elsker at give.

Og han ønsker, at vi skal blive som ham på dette punkt. I Bibelen bliver vi opfordret til at slide i det, så vi har noget at give til den, som har behov (Ef 4,28). Desuden vil Gud velsigne vores indsats, for at vi skal have overflod til at gøre godt (v.8). Det betyder ikke, at alle kristne er overskudsmennesker som Jesus. Selv om man slider i det, kan udbyttet udeblive. Det kan være en uigennemskuelig del af den måde, hvorpå Gud leder et menneske gennem livet og ind i det evige liv. Men når vi har overflod, kan vi være sikre på, at det er Guds hensigt, at vi skal bruge den til at gøre godt.

I fastetiden mindes vi om gavmildhed. Gennem afholdenheden fra mad eller andre goder hjælpes vi til at se den overflod, vi ofte tager som en selvfølge. Måske er der penge, som jeg bruger på mig selv, men i virkeligheden burde bruge på at afhjælpe fattigdom, misbrug eller anden nød. Fastetiden kan være tiden til at tegne et gavebrev til en nødhjælpsorganisation eller et diakonalt arbejde. Det kan være tiden til at melde sig som indsamler eller frivillig i en genbrugsbutik.

Gavmildhed er den eneste investering, som med hundrede procents sikkerhed giver afkast. Frugten af gavmildhed er dobbelt. Selv bliver vi mere opmærksomme på og præget af den gavmildhed, Gud har vist os gennem Jesus. Og dem, vores gavmildhed "går ud over", giver vi anledning til at takke Gud.

2 Kor 9,6-11