En fest, der skiller #1

Fredag. Den store fest i Guds rige trækker uundgåeligt et skel mellem mennesker. Ikke fordi gudsrigets fest er en eksklusiv fest. Tværtimod er alle inviteret. Helt ud i verdens fjerneste afkroge har Gud sendt sine udsendinge for at invitere alle til den store fest. Skellet skyldes heller ikke, at der gøres forskel på gæsterne. Der er ikke en VIP-loge for særligt betydningsfulde gæster og så en mindre festlig afdeling for alle os andre.

Når gudsrigets fest sætter skel mellem mennesker, skyldes det, at nogle tager imod invitationen, mens andre afslår den. Hvorfor trækker det skel? Holder jeg en fødselsdag, hvor nogle i familien er forhindret, vil jeg da ikke lade det skille os ad. Når gudsrigets fest sætter skel, er det på grund af festens anledning. Gudsrigets fest er festen for livets sejr over døden. Det alvorlige i den sammenhæng er, at kun den, der deltager i festen, selv får del i livets sejr over døden. Afslår man invitationen til livets fest, er man overladt til døden.

For os, som har taget imod invitationen til festen, kan de, der har afslået invitationen, aldrig blive fjender. Tværtimod skal de geninviteres ved passende lejligheder. Samtidig er der et særligt fællesskab mellem os, der ser frem til livets fest. Et fællesskab, der forpligter mig til at have en særlig omsorg for den, jeg skal sidde til bords med i Guds rige. Det er en forpligtelse til at bruge mine økonomiske ressourcer til at afhjælpe min bordfælles nød og til på andre måder at vise ham eller hende kærlighed, ligesom det er Guds kærlighed i Jesus, der har givet mig en plads ved bordet.

1 Joh 3,13-18