Dommen er udskudt

Mandag. Livet lønner os ikke efter fortjeneste. Det er, hvad Prædikeren konstaterer. Jo, hvis jeg er stamkunde på McDonald's, vil jeg have en væsentligt forøget risiko for overvægt og hjerte-kar-sygdomme. Hvis jeg kører råddent i min bil, har jeg en væsentlig større risiko for at få en fartbøde, end hvis jeg kører pænt. På den måde er der en relativ retfærdighed i livet. Men der er også meget, som virker uretfærdigt. Som når en ung familiefar pludseligt rammes af en aggressiv kræftform. Eller en selskabstømmer lever i frås og overflod ved den spanske riviera. Livet er langtfra altid fair.

Men hvad så med Gud? Siden det er ham, der har skabt livet og styrer verdens gang – betyder det så, at Gud ikke er fair? Og når livet ikke er fair, er Gud det så heller ikke? Er livet en ophobning af tilfældigheder, hvor det bare gælder om at spise og drikke og være glad, mens man kan, for i morgen kan jeg måske ikke længere?

Prædikeren er ramt af et dybt mismod over dette. Livet synes uden tyngde og mening for ham. Og dog slutter Prædikerens Bog med en advarsel mod at tænke sådan om livet: "Når du har hørt det hele, skal du drage den slutning: Frygt Gud, og hold hans bud, det skal alle mennesker! For Gud kræver dig til regnskab for enhver handling, alt det skjulte, godt eller ondt." (Præd 12,13-14).

Livet gengælder ikke godt og ondt, men Gud gør. Dommen er udskudt på ubestemt tid, og vi er overladt til et liv med megen uretfærdighed. Men Gud vil genoprette retfærdighed. Det er vores tro og vores håb til Gud, at uretfærdigheden lever på lånt tid.

Præd 8,9-15