Djævelens magt

Tirsdag. Læge og forfatter Thomas Teglgaard gav i 2004 i et avisinterview udtryk for, at enkelte af de patienter, der indlægges på psykiatriske hospitaler, kan være besat af onde ånder. I et enkelt tilfælde havde han tilbudt en patient, der opsøgte ham, at formidle kontakt til en præst. Der lød et ramaskrig fra blandt andet landsforeningen SIND. At have en dør åben for den mulighed var totalt uacceptabelt, og Thomas Teglgaard blev fyret fra sin stilling som reservelæge på en psykiatrisk afdeling.

Vi står på skuldrene af 1.000 års kristen tradition med dåb, gudstjeneste, trosbekendelse, salmesang og bøn. Derfor hører vi – Gud ske lov – ikke om mange tilfælde af besættelse i Danmark. Betydningen af at leve i et kristent folk er enorm, når det gælder beskyttelsen imod dæmonernes hærgen.

Modsat er en total afvisning af, at der findes ånder og åndsmagter, en farefuld fortrængning. Den betyder, at mennesker, som vitterligt er besat, ikke får den hjælp fra bønnen, korset og Guds ord, som de har brug for. Samtidig giver fornægtelsen af Djævelens eksistens paradoksalt nok Djævelen mere råderum. Hvorfor skulle vi forsage healing, horoskoper og lidt hvid magi, hvis Djævelen bare er en fantasinar?

Vi har brug for at genopdage Djævelens magt og vores egen afmagt. Vi må igen få øjnene op for, at det er barsk realisme, når vi blev korstegnet for pande og bryst i vores dåb for at tilhøre den korsfæstede. Som Grundtvig skriver om korstegnelsen ved dåben: "Gudsfingrene grande slog kors for din pande, Guds Enbårnes røst slog kors for dit bryst, thi skal ingen djævel dig skade." (DDS 674, vers 2).

5 Mos 18,9-15