At tro, at Jesus er Kristus, er mere end at have en bestemt mening om Jesu identitet. Det er mere end at mene, at Jesus levede som et menneske, døde på et kors og opstod på tredjedagen. Det er at tro, at alt dette skete for min skyld, for at mine synder kunne blive sonet, og for at jeg kan leve evigt i kraft af Jesu opstandelse.
Dermed er al selvros udelukket. Jeg kan ikke rose mig af mine gerninger, for jeg frelses af tro på Jesus uden gerninger. Jeg kan heller ikke rose mig af min tro, for troen på Jesus har Gud født i mig, og min egen fødsel har jeg ingen indflydelse på.
Hvis jeg endelig vil være en smule stolt, er der kun én ting, jeg kan rose mig af, det er min afmagt. Min afhængighed af Gud kan få mig til at træffe rigtige og gode valg. Som f.eks. at opsøge et fællesskab, hvor man er sammen om Jesus. Thomas kunne ikke tro. Men han traf et rigtigt valg, da han alligevel var sammen med de andre disciple den søndag, hvor Jesus kom og gav ham troen.
1 Joh 5,1-5