Denne salige tid

Søndag. Ved at tage v.23-24 med i læsningen, har de, der sammensatte vores tekstrække, givet os et hint om, hvordan vi skal forstå lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Det, disciplene bliver salige ved at se og høre, er Jesu gerning og forkyndelse. Lignelsen om den barmhjertige samaritaner illustrerer netop, hvordan Jesus som den barmhjertige kommer os til hjælp.

Umiddelbart handler den lovkyndiges spørgsmål om, hvad vi skal gøre for at få evigt liv, og hvem vi skal gøre det imod. "Hvem er så min næste?" Men Jesus drejer lignelsens fokus, så den lovkyndige udfordres til i stedet at spørge: "Hvem vil være en næste for mig?" Man skulle umiddelbart tro, at den lovkyndige skulle svare på, hvem af de tre – præsten, levitten eller samaritaneren – der skulle være et forbillede for ham, når det gjaldt næstekærlighed. Men Jesus spørger: "Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?"

Jesus vil have den lovkyndige og os til at se, at vi er som manden, der lå halvdød på vejen ude af stand til at gå vejen tilbage til Gud og det evige liv hos ham. Sådan er vi. Vi er dybt afhængige af, at der kommer en forbi, som kan og vil hjælpe os.

Salige er I, fordi I har set og hørt mig, sagde Jesus til sine disciple. Jesus var kommet forbi dem og havde forbarmet sig over dem. »Vi takker dig af hjertens grund, fordi du har ladet os leve i denne salige tid,« beder vi i kirkens bøn til denne søndag. Vi lever i den tid, hvor vi kan høre evangeliet og lære Gud at kende gennem Jesus. Han kommer også til os som vores medmenneske for at forbarme sig over os og give os del i evigt liv.

Luk 10,23-37