Den gode hyrde

Onsdag. Når Jesus sammenligner sig selv med en hyrde, bruger han et billede, som Gud Herren bruger om sig selv i Det Gamle Testamente. Det er endnu en af de måder, hvorpå Jesus proklamerer sin guddommelighed.

Hyrdens liv på Bibelens tid var vævet sammen med hjordens liv. Han levede sammen med sin hjord og blev forbundet med den. Han kom til at kende hvert enkelt fårs svaghed og hvert eneste sår, som trængte til pleje. Denne forbundethed var så stor, at hyrden end ikke tøvede med at sætte sit eget liv på spil, hvis flokken blev angrebet af en ulv eller sågar en løve eller bjørn (se 1 Sam 17,34-35).

Hyrden sætter sit liv til for fårene. Denne egenskab hos hyrden bruger Gud ikke som et billede på sig selv i Det Gamle Testamente. Men det gør Jesus her (v.15). Dermed fuldender Jesus billedet af Gud som en hyrde for sit folk.

De fjender, som truer os, er vi magtesløse over for. Hvem af os kan tumle synden? Hvad kan vi stille op mod døden? Virkelighedens ulv, der går på rov, er Djævelen. Men Jesus stillede op for os, og det kostede ham livet. Ved sin død gik han mellem os og vores virkelige fjender. Han satte sit liv til for os.

Nu er en død hyrde ikke til stor hjælp for hjorden. Det illustrerer meget godt for os, at vores redning ikke er gjort med langfredag. Vi har brug for en påskemorgen, hvor vi får vores hyrde tilbage. Langfredag overvandt Jesus synd, død og Djævel. Men fordi han opstod, kan vi i dag og i al evighed leve i fred for disse fjender. Jesus beskytter os.

Joh 10,11-16