De hjælpeløses dag

Fredag. Store bededag. De fleste af os har det sådan, at vi helst klarer os selv. Kun hvis det virkelig er nødvendigt, beder vi andre om hjælp. Bøn er et tegn på hjælpeløshed. Derfor kan man med nogen ret sige, at bededag er de hjælpeløses dag.

Der er mange gode grunde til at bede til Gud. Livet er fuldt af vanskelige relationer, bekymringer, kærlighed og meget mere, som det kan være svært for os at håndtere. Undersøgelser viser da også, at selv i et sekulariseret samfund som det danske er det mere end halvdelen af befolkningen, der beder til Gud.

Johannes Døber giver alle mennesker en undskyldning for at bede ved at forkynde, at Himmeriget er kommet nær. Hans forkyndelse udfordrer os ved at vise os, at vores levevis ikke lever op til adgangskravene til Guds rige. Guds rige kræver et liv kendetegnet ved fuldkommen retfærdighed. Det var Johannes' opgave at gøre os opmærksom på vores hjælpeløshed i forhold til Guds rige og få os til at vende os bort fra os selv og til ham, som kan hjælpe: Jesus Kristus.

Bededag kaldes også for "bods- og bededag". Det gamle ord "bod" betyder at angre eller fortryde det forkerte, man har begået. Denne anger er en nødvendig forudsætning for at blive et menneske, der beder Gud om den hjælp, jeg har allermest brug for. Først når jeg erkender, at min synd skiller mig fra Gud og fællesskabet med ham i hans rige, begynder jeg at bede Gud om tilgivelse. Da kan Gud give mig den hjælp, jeg har allermest brug for, nemlig syndernes forladelse.

Det er de hjælpeløse, der beder, og stillet over for Himmerigets adgangskrav er vi alle hjælpeløse.

Matt 3,1-10 (Sl 51,3-19 og Hebr 8,10-12)