Bundet i kærlighed

Lørdag. I Khaled Hosseinis roman "Drageløberen" beskrives en konkurrence mellem afghanske drenge. Drengene køber hver en drage, hvis line de dypper i lim og pulveriseret glas. Herefter sættes dragerne op, og formålet er nu at skære de andres liner over, så der til slut kun er én drage på himlen. Den sejrende. Når dragelinerne skæres over, og dragerne falder, løbes de op af drageløberne. Den, der løber en falden drage op, hænger den som et trofæ i sit hjem.

Dragen er et godt billede på os mennesker. Som dragerne danser på himlen, er vi skabt til at leve og lege og elske i den verden, Gud har skabt til os. Men ligesom dragerne kun kan blive i deres rette element, så længe snoren og forbindelsen til drageføreren er intakt, sådan kan vi kun leve det sande menneskeliv, når forbindelsen til skaberen er intakt.

Dette står i skærende kontrast til dyrkelsen af det selvstændige, uafhængige, autonome, frie menneske. Ofte bliver drømmen om frihed til den misforståede frihed i adskillelsen fra Skaberen. Paulus ved, at vi som mennesker altid er bundet. Enten til Gud og den kærlighed og retfærdighed, som kendetegner ham. Eller til synden og den urenhed og lovløshed, som følger med synden.

Gud er blevet som en drageløber. Når vores misforståede illusion om at blive frie ved at blive af med Gud fører til vores fald fra himlen, løber han os op. Ikke for at hænge os op som trofæer, men for igen at binde os til sig. Som vi beder i en af gudstjenestens udgangsbønner: "Herre, vi takker dig, fordi vi går herfra med din fred, frie i din nåde og bundet i kærlighed til dig og vor næste."

Rom 6,19-23