Bliv ved korset

Søndag. Det er slemt, at vi er dødelige, og at vi er præget af synden med dens trang til oprør imod Gud. Men det er værre endnu. Vi har også en ond fjende, som altid gør, hvad han kan for at drive en kile ind mellem Gud og os.

Da Jesus var i verden, havde Fjenden en historisk mulighed. Som et virkeligt menneske af kød og blod, kunne Jesus fristes ligesom os. Hele Guds frelsesplan var på spil. Faldt Jesus for Fjendens fristelser, blev menneskeslægtens frelser revet med i faldet, og da var ingen redning mulig.

Fristelserne har alle samme sigte: at få Jesus væk fra korset. Fjenden indleder to gange sin fristelse med ordene: "Hvis du er Guds søn ..." Det er vel rimeligt, at Guds søn har mad at spise og ære fra mennesker? Nej. Gud sendte ikke sin søn til verden for at lave sten til brød eller bungyjumpe uden elastik, men for at dø på korset. Da møder Fjenden Jesus med den vanskeligste fristelse. Jesus skal vinde den tabte verden tilbage, men det vil koste ham lidelse af uanede dimensioner. Da tilbyder Fjenden at give verden fra sig frivilligt. Jesus kunne undgå korset ved at bøje sig for ham. Tanken er rædselsfuld. Jesus som verdens Herre, men selv underlagt Fjenden. Det ville være hans totale triumf og vores evige fortabelse i ét hug.

Men Jesus modstod fristelserne og valgte korset for vores skyld. Det lykkedes ham ikke at forhindre Jesus i at forsone Gud med verden. I stedet håber han, at han med sine fristelser kan holde os borte fra korset. Men lad os skuffe ham og – ligesom Jesus – holde os til Guds ord. Så bliver Fjendens plan forpurret.

Matt 4,1-11