Bedehus eller røverkule

Torsdag. Jesu kritik af de handlende omkring templet er overraskende kompromisløs og korporlig, og dog er den i tråd med, hvad profeterne i Det Gamle Testamente sagde om templet forud for den første ødelæggelse i år 587 f.Kr. Profeten Esajas siger: "Mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslagene." (Es 56,7). Og profeten Jeremias spørger: "Er dette hus, som mit navn er udråbt over, en røverkule?"

Røverkulen er det sted, hvor kriminelle samles og deler deres bytte. Templet var på Jesu tid blevet et økonomisk, kulturelt og religiøst magtcenter. Da prokuratoren Gessius Florus i år 66 provokerede jøderne til oprør, var en af hans forbrydelser at stjæle 850 kg sølv fra tempelskatten. Dette giver en lille fornemmelse af, hvor store økonomiske midler præsterne omkring templet administrerede.

Det gør ikke templet til en røverkule, at der opbevares 850 kg sølv i det. Ej heller, at der er handlende, som giver pilgrimme mulighed for at købe offerdyr eller mønter, der blev brugt til at betale tempelskat. Men tempeltjenesten og institutionerne omkring den blev tømt for deres åndelige indhold og misbrugt til at tjene penge på andres gudsdyrkelse. Derfor gik det galt. Jesus kender hjerterne og fælder dom over dem ved at drive de handlende ud.

Bedehuset er i modsætning til røverkulen det sted, hvor oprigtige samles for at dele "al himlens åndelige velsignelse". (Ef 1,3). Ifølge Det Nye Testamente er enhver, der tror på Gud, et tempel for ham. Derfor må vi spørge os selv, om vi er bedehuse eller røverkuler, om vi stræber efter Gud eller guld, det åndelige eller det materielle.

Luk 19,41-48