En journalist spurgte mig engang, hvem mine forbilleder var. Det spørgsmål var jeg temmelig uforberedt på. Jeg har mødt mange mennesker, som på ét eller flere livsområder er værd at efterligne. Men efterfølgende var det helt klart for mig, at journalisten i virkeligheden havde stillet et af den slags spørgsmål, som vi også fik i søndagsskolen. Det rigtige svar var: "Jesus."
Ved at se på Jesus kan vi lære, hvad kærlighed er, og hvad det vil sige at leve som et lydigt barn af Gud. Jesu lydighed mod Gud bestod i hans villighed til at give sig selv hen for vores synder. Vi skal ikke tage straffen for andres synd, men vi skal bringe vores liv som et kærlighedsoffer.
Det falder mig ikke let, for der er stadig meget synder i mig. Men synden i mig får modstand, når jeg minder mig selv om, hvad Jesus har gjort mig til: Guds barn. På grund af ham er syndens mørke skubbet ud af mit forhold til Gud. Når jeg gør det gode og afstår fra det onde, virkeliggør jeg det, jeg også er i kraft af Jesus: Guds kære barn. Endelig er Paulus' ord også et ord om fremtiden efter forvandlingen og opstandelsen. Da er vi ikke længere syndere, men skal ligne Gud som hans kære børn og vandre i kærlighed.
Ef 5,1-9