At kende Herren

Tirsdag. Enhver, der er fodboldtræner, lærer eller generalsekretær, oplever, at mennesker lytter til en på en anden måde, end når man er spiller, elev eller delegeret. Hvis en leder ikke oplever dette, bør han nok overveje, om han er den rette til opgaven. Det er lederens opgave at tage ansvar for en bestemt sag, hvilket også indebærer magt, som skal forvaltes.

I idrætsforeningen, brugsbestyrelsen og skoleklassen er der næppe tvivl om, hvem der har det sidste ord. Vanskeligere er det med livet. Hvem har det sidste ord her? Bibelen lærer os, at det er Gud, og at det er et privilegium, hvis vi har erkendt, at Gud er herre over livet og har det sidste ord over alle, selv fodboldtrænere, lærere og generalsekretærer.

Når vi ikke kender Gud som Herren, bliver livet en kamp om magten mellem mennesker, som vil være deres egen herre og også gerne de andres. Med det alternativ i baghovedet er det en glæde at kende Gud som Herren. For i modsætning til os er han i stand til at forvalte magten over livet med kærlighed og sandhed på én gang.

Jeg kan godt blive knotten over Guds måde at udøve sit herredømme på. Når sygdom og ulykke rammer uskyldige for eksempel. Eller når jeg tænker på de millioner, som er afskåret fra at høre om Jesus. Går de så bare fortabt uden mulighed for at tage imod Guds frelse?

Modsat må jeg indrømme, at alternativet er mere skræmmende. Tænk, hvis det var et syndigt menneske, som havde fået givet magten over levende og døde. Gud lover, at han udøver sin magt over livet med "trofasthed, ret og retfærdighed" (v.23). Så må jeg lære at stole på ham.

Jer 9,22-23