Vel er hans veje usporlige, og dog er Jesus givet os som den vej til Gud, vi ikke kan finde af os selv. Vel er der ingen, som kender Herrens tanker, og dog har han åbenbaret så meget for os, som vi skal vide for at kunne blive frelst. Vel kan ingen give Herren råd, og dog ønsker han med en fars opmærksomhed at lytte til vores tanker, ønsker og frustrationer. Vel er der ingen af os, som har krav på at få noget fra Gud, og dog har vi modtaget alt fra ham. Vel har vi ikke givet ham noget først og kan ikke give ham noget nu, som kan være modydelse for frelsen, og dog er vi i kraft af syndernes forladelse sat fri til at give ham alt i taknemmelighed.
Guds frelse er ikke gengæld, men nåde. Derfor fortæller frelsen os umiddelbart mere om Guds kærlighed og barmhjertighed end om hans retfærdighed. Og dog får vi i Skriften at vide, at Gud er retfærdig, når han retfærdiggør den, der har tro på Jesus. Helt ind i de centrale dele af vores tro kommer vores tanker til kort over for Guds frelsestanker.
At Guds væsen, tanker og handlinger er uransagelige, skal minde os om ikke at søge Gud uden om Skriftens ord. Vi kan ikke tænke os til Guds vilje og plan. Hvem skulle f.eks. have troet, at dåb med vand i den treenige Guds navn kunne give mig Helligånden og med ham tilgivelse for al synd og evigt liv?
Rom 11,32-36