Abstrakt og konkret

Lørdag. Det er ganske udbredt at mene, at evangelierne er eksistentielle livsfortællinger. Inkarnationen er den store fortælling om, at Gud er hos os. Korsfæstelsen er fortællingen om, at Gud er solidarisk med os. Opstandelsen er fortællingen om, at det gode altid triumferer over det onde, livet over døden.

Alt dette er rigtigt. Som sådanne fortællinger kan evangelierne give os trøst og håb – i livet.

Men evangelierne er langt mere end det.

Det ligger apostlen Johannes på sinde at videregive sin kropslige erfaring af Jesus. Han var mere end et ikon for trøst og håb. Han var et konkret menneske af kød og blod. Johannes havde hørt ham, set ham, rørt ved ham. Han havde ligget med sit hoved i Jesu skød ved måltidet skærtorsdag, han havde stået under Jesu kors og set hans sår, blod, lidelsen i hans øjne og vandet og blodet, der flød fra hans hjerte og bekræftede hans fysiske død. Han havde stået i den tomme grav og set den opstandne i Jerusalem og ved Genesaret Sø.

I en børneklub, hvor lederen viste billeder fra Israel af bibelske steder, udbrød et barn: "Jamen findes de i virkeligheden?" Ja, de findes i virkeligheden. Jesus findes i virkeligheden. Ikke blot en abstrakt, eksistentiel virkelighed. Han har gået rundt som et menneske i vores verden. Og den trøst og det håb, han formidler, er ikke kun eksistentielt eller abstrakt, det er et konkret håb, som rækker ud over dette liv og ind i et konkret, fysisk liv på en ny jord i al evighed. Det betyder, at også de af os, som har svært ved at føle os trøstet og finde håb i denne verden, dog skal blive trøstet og finde håb i det evige.

1 Joh 1,1-3