Ånden giver liv

Fredag. Salme 104 er en hyldest til Gud som verdens skaber og opretholder. På seks dage skabte Gud himlen og jorden, men hver dag er et vidnesbyrd om, at Gud opretholder den verden, han har skabt. Alt, hvad vi har – mad, helbred, evner, kræfter, familie, fred, fællesskab, økonomi – alt har vi modtaget fra Guds hånd. Når og hvor han vil, kan han trække sin hånd tilbage og skjule sit ansigt, og så har vi ikke længere noget af det.

Dette gælder også selve livet. Ingen af os har liv i sig selv. Hvert åndedræt er en gave fra Gud. Hvor han sender sin Ånd, er der liv. Trækker han sin Ånd tilbage, råder døden.

Det er i dette lys, vi må forstå syndefaldsberetningen. Gud advarede menneskene imod at gøre oprør mod ham, for så ville de dø. Ved at vælge Gud fra valgte de også livet fra, for de havde kun liv i kraft af Gud. Han var deres åndedræt, såvel som han er vores.

I samme lys må vi forstå pinsen. Gud har nu på ny sendt sin Ånd med liv til mennesker. Selv om Gud tager dette liv fra os og vi dør og bliver til jord, har han sendt os den Ånd, som vil skabe liv af døde, ja, som vil forny hele vores jord.

At leve uden Gud er som at trække vejret ved hjælp af respirator, det er at leve med kunstigt åndedræt på lånt tid. Men at blive forsonet med Gud ved Jesu offer på korset og få Guds Ånd er at få respiratoren fjernet og begynde at trække vejret selv. Både dette liv og det evige liv lever vi i kraft af Ånden, men på hver sin måde. I dette liv holder Ånden døde mennesker i live, men når vi modtager Guds Ånd i dåben, får vi Guds evige liv i os. Da begynder vi at "drage ånde" i den evige Gud.

Sl 104,24-30