Pris for skader på søkablet: 68 millioner kroner

Pris for skader på søkablet: 68 millioner kroner
Arkivfoto: Berit Hvassum
TOPNYHED | ABONNENT | 2. MAR 2022 • 15:30
TOPNYHED | ABONNENT
2. MAR 2022 • 15:30

Det er tidligere sket, at et anker har påført søkablet mellem Bornholm og Sverige skader. I 2012 løb udgifterne op i 45,2 millioner kroner – langt hovedparten røg på elregningen.

Energinet er i fuld gang med at forfølge forsikringsspørgsmålet oven på den skade, søkablet mellem Bornholm og Sverige blev påført lørdag morgen, og som resulterede i strømsvigt på Bornholm.

Som tidligere oplyst i Tidende viser skanninger af havbunden, at skaden skyldes et anker, som et skib har slæbt efter sig, og som har ramt søkablet.

Hvilket skib, der er tale om, har Energinet en klar formodning om, oplyser pressechef Jesper Nørskov Rasmussen, men han vil dog ikke fortælle skibets navn.

– Vi vil ikke hænge nogen ud, inden vi kan sige med 100 procents sikkerhed, hvem det er, eller skibets ejer eventuelt har erkendt det selv, siger han.

Og det kan blive en særdeles dyr erkendelse at nå frem til. Afdelingsleder Steffan Ladegaard Morrison fra Energinet har således til TV 2/Bornholm udtalt, at han har set kabelreparationer løbe op i 100 millioner kroner – dog med tilføjelsen, at den aktuelle reparation formentlig er i en mindre skala.

Men det er jo ikke første gang, et skib uforvarende har påført søkablet mellem Bornholm og Sverige skader med sit anker. Det skete også i 2012 og i 2017, og på energinet.dk kan man læse, at sagen i 2012 endte med et forlig i 2013, som betød, at Energinet fik 11,2 millioner kroner i erstatning.

Rent faktisk lød den samlede regning for skaden på søkablet dog på 45,2 millioner kroner, og ifølge Jesper Nørskov Rasmussen må elforbrugerne nødvendigvis betale for sådan en difference, som altså dengang lød på 34 millioner kroner.

– Beløbet bliver skrevet på folks elregning. Alle elforbrugere betaler en tarif til Energinet, som driver det overordnede elsystem, og regningen bliver lagt oveni alle de andre udgifter, der udgør tariffen, siger han og pointerer, at for den enkelte forbruger gør det ikke den store forskel.

Yderligere oplyser han, at i 2017 var de samlede omkostninger 23 millioner kroner, hvoraf de 19 kom ind i forsikringspenge, mens altså de resterende fire millioner kroner blev sendt videre til forbrugerne.

Grænser for erstatning

Af Energinets hjemmeside fremgår det, at skibsankeret i 2012 lavede skaden på søkablet mellem Bornholm og Sverige juledag, og videre står der i 2013:

Den ​25. december blev de cirka 40.000 bornholmeres julefrokost mørklagt af et strømsvigt. Flere af Energinets kabler mellem Bornholm og Sverige blev beskadiget, da et cypriotisk skib trak sit anker hen over havbunden i et område, hvor det er forbudt at sejle med anker nede.

Der er nu indgået forlig om erstatning mellem på den ene side Energinet.dk og en stribe bornholmske selskaber, der også har lidt tab, og på den anden side skibets ejer og forsikringsselskaber. Den samlede regning til skibet lyder på i alt 11,9 millioner kroner, hvoraf 11,2 millioner går til Energinet.dk.

 

Hvor lang tid specialskibene skal opholde mellem Bornholm og Sverige for at reparere søkablet er afgørende for, hvor stor udgiften bliver. Her er det JD Contractors Silja. Foto: JD Contractor

 

Resten, 700.000 kroner, går blandt andet til bornholmske vindmølleejere, der har tabt penge i perioden, hvor kablet var i stykker. Erstatningsbeløbet er fordelt, så alle får samme andel af deres tab dækket.

Beløbet, oplyser energinet.dk, dækker dog langt fra de 45,2 millioner kroner, det kostede Energinet at reparere kablet og ekstra omkostninger til energi i den periode, hvor kablet til Sverige var ude af drift.

Internationale søfartskonventioner sætter umiddelbart grænser for, hvor meget skibe kan komme til at betale i erstatning – beløbet afhænger blandt andet af skibets tonnage.

Energinet har tidligere forgæves ført retssag i en lignende sag for at få dækket alle omkostningerne.

– Derfor har vi sammen med vores advokat vurderet, at det bliver meget svært at vinde sådan en sag, og derfor har vi indgået forlig, sagde Annette Ikast, juridisk chef i Energinet, dengang i 2013 på energinet.dk.

Vejret er afgørende

På grund af vintervejret og høje bølger trak reparationen af kablet ud. Først 11. februar, efter 49 dage, var elnettene i Sverige og på Bornholm igen forbundet, så strøm kunne flyde frem og tilbage. Indtil da stod blandt andet det bornholmske kraftværk Østkraft for at levere strøm til øen.

Jesper Nørskov Rasmussen tør i dag ikke spå om, hvor lang tid det denne gang vil tage at reparere søkablet, eller hvad det kommer til at koste.

– Det afhænger af flere ting. Hvor kompliceret skaden er, og hvordan bliver vejret i den kommende tid, siger han.

– Ender specialskibene med at skulle ligge i havn i 10 dage hver gang, de kan have en dag på havet, løber prisen jo op. Så kan det blive voldsomt dyrt i forhold til, hvis de kan klare det hele i et åbent vejrvindue.

Da kablet blev revet over juledag i 2012, fik dele af øen hurtigt strømmen tilbage, mens der først var lys i de sidste husstande efter midnat. Da strømmen gik i lørdags klokken 6.17 havde samtlige husstande på Bornholm først strømmen tilbage klokken 12.26.

Både i 2012 og 2017 blev Bornholm ramt af strømafbrydelse på grund af skader på søkablet forsaget af skibe. Energinet har desuden registreret afbrydelser af søkablet i 2004, 2005, 2006 og 2010.

For at minimere risikoen for flere ankerskader besluttede Energinet i 2018 at spule kablet ned i havbunden på den del af strækningen mellem Bornholm og Sverige, hvor der tidligere har været skibsskader.