– Nogle steder fyger det med dårlig sigtbarhed, og alle vejtemperaturer er under frysepunktet. Det betyder, at der er både sne- og isglatte veje på hele øen, fortæller vagthavende Tina Westh i varslet.
Vinterberedskabet arbejder og har været i gang siden klokken 03. Klasse A-veje på det overordnede vejnet ryddes og saltes, mens klasse B- veje samt cykelstier, offentlige parkeringspladser og offentlige fortove skrabes og saltes efter behov.
– Vær opmærksom og kør forsigtigt, lyder det fra Tina Westh.