Den største udgiftspost var den omtalte studietur til Norge.
På udgiftssiden har foreningen fundet en årlig besparelse på omkring 2.700 kroner ved at skifte medlemssystem. Skiftet har dog haft en utilsigtet konsekvens.
Hvor medlemmerne tidligere kunne betale deres årlige kontingent på 50 kroner via Betalingsservice, skal de i dag benytte Mobilepay, og det har medvirket til, at medlemstallet er faldet fra omkring 90 i 2025 til godt 30 i 2026, fortæller foreningen. Bestyrelsen arbejder på at genaktivere tidligere medlemmer og har udsendt flere påmindelser om kontingentbetaling, fremgår det.
Trods et udfordret medlemstal fastholder foreningen sin ambition om at bidrage til en kvalificeret og langsigtet debat om Bornholms infrastruktur.
– Spørgsmålet om en fast forbindelse er ikke et kortsigtet projekt, men et strategisk perspektiv for øens fremtid, lød det fra Peter Hansen.