Nye turistbilletter skal gøre det nemmere for bornholmere og andre danskere at opleve Skåne og Øresundsregionen. Det fortæller Skånetrafiken, som lancerer to nye billetter, der giver ubegrænset rejse i 48 timer i henholdsvis Skåne og i Øresundsregionen.
– Vi vil gøre det let for turister og besøgende at få mest muligt ud af deres ophold i regionen, siger salgs- og marketingchef Pernilla Lyberg hos Skånetrafiken i en pressemeddelelse.
Turistbilletterne er også et forsøg på at få flere passagerer i den kollektive trafik i Skåne. Billetterne kan købes i Skånetrafikens app.