Altså den kørselsordning, der transporterer udsatte og sårbare borgere såsom handicappede børn, psykisk syge og ældre.
Det vakte kritik på baggrund af Nordians problemfyldte historik, der sidste år resulterede i, at Københavns Kommune opsagde sin kontrakt med selskabet. Her prægede forsinkede tidsplaner, skiftende chauffører og en uforsvarlig håndtering af handicappede børn den stærkt kritisable kørsel.
Udbudsrunden fik Mark Palmquist til at klage over en mangelfuld proces, og det er nu altså den sag, der nu har fået sat sit foreløbige punktum. For vognmanden, der også er kendt som medlem af kommunalbestyrelsen, kalder forløbet nu på, at man nu skal tage de gældende udbudsbetingelser op til politisk behandling. Som det lyder lige nu for flextrafik, er det eneste kritirie ’den lavest gældende pris’.
– Vi må tage til efterretning, at det desværre er prisen som er altafgørende i rigtig mange sager. Og ikke andre parametre som for eksempel kvalitet. Og det skal vi have kigget på, siger Mark Palmquist.