Udover en tilpasning af billetpriserne generelt lægger Molslinjen op til at reducere antallet af ekstra dobbeltture i sensommeren, nærmere bestemt i august, september og oktober. Grunden er, at rederiet har anvendt flere midler på ekstra dobbeltture i 2023 end forventet, fremgår det.
Det betyder, at der i 2023 blev anvendt tilskudsmidler, som i princippet var afsat til ekstra frekvens i 2024. Konkret foreslår rederiet at fjerne 18 ekstra dobbeltture i august, seks i september og 12 i oktober.
Hvad 2025 angår, foreslår Molslinjen, at tilskuddet til ekstra frekvenser anvendes til 456 ekstra afgange med henholdsvis Express 5 og Express 1 til den såkaldt fjerde frekvens samt 178 ekstra afgange med Express 1, der er udvalgt efter, hvilke ekstra afgangene i 2023 der var mest attraktive for passagerne. Det er 22 afgange færre end i udkastet til 2024-sejlplanen og 192 færre end i 2023-sejlplanen. Molslinjen forklarer det med et højere omkostningsniveau end forventet i 2023 og 2024.