Coronaramte unge skal finde sig selv på ny: 'Jeg føler, at min chance er lidt spildt'

CORONA

– Vi bliver tvunget til at spilde vores tid.

Så direkte lyder det fra Ene Holst Møller. Hun er 21 år og går på Bornholms Højskole. Hendes medelev Frederik Rode på 22 år giver hende ret og peger på, at ungdommen under corona er faldet mellem to stole: På den ene side, får de at vide, de skal skynde sig gennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet og helst uden for mange svinkeærinder. På den anden side har corona og de medfølgende restriktioner hindret dem i at kunne leve op til den hastværksretorik.

– Det er ildeset at tage et sabbatår eller et fjumreår. Fordi nogen mener, man spilder sin tid, siger Frederik Rode.

Han finder det meget frustrerende, at unge, lige meget hvad de gør, altid skal sættes i bås.

– For nogle var 2020 og 2021 muligheden for et sabbatår mellem gymnasiet og en videregående uddannelse. For andre handlede det bare om at komme videre med en uddannelse. Men uanset hvad de havde af planer, blev de på en eller anden måde forpurret af corona.

For dem, der var i gang med en uddannelse, er det ganske vist frustrerende. Ikke mindst at det sociale element er udvandet som følge af restriktioner og onlineundervisning, men Frederik Rode mener, de nok skal komme sig. Derimod er konsekvensen for den anden gruppe mere kontant.

– For dem, der tog sig tiden til at sige: ”Jeg gør det sgu. Jeg vil bruge tid på mig selv, jeg vil lære noget om mig selv, jeg vil finde mig selv, jeg vil ud og rejse”, de får ikke den tid igen. Den er blevet dem frarøvet, siger Frederik Rode.

En ny virkelighed

Coronagenerationen bliver de unge kaldt, og begrebet kan anvendes på børn i skolealderen og helt op til dem, der er færdig med uddannelsessystemet og skal ind på arbejdsmarkedet.

Allerede i april sidste år tog den norske sundhedsminister Bent Høie problematikken om coronaens påvirkning på ungegenerationen op i en tale, der gik viralt på internettet.

I talen kom den norske sundhedsminister ind på, at den unikke tid, som især gælder for unge ny-udklækkede studenter, ikke vil komme til de unge i 2020 og 2021. Næste sommer findes ikke for de unge, lød det i talen.

– Som voksne snakker vi om ”næste sommer”. Næste sommer er for midaldrende mænd, som køber hakket oksekød og toiletpapir på tilbud.

– Foråret, hvor du fyldte 14, ligger ikke og venter på dig. Og det er ikke muligt at vende tilbage til sommeren, da du var 17.

Forstander på Bornholms Højskole, Niels Glahn, er enig, at pandemien, som både har ført til omfattende restriktioner herhjemme og gjort det stort set umuligt at rejse ud i verden, påvirker de unge i særlig grad. Ikke mindst deres dannelse.

En dannelse som Ene Holst Møller definerer således:

– Starten af 20'erne er kendetegnet ved, at man skal arbejde med sig selv. Det gør man ved at opleve nogle ting. Jeg synes selv, jeg vil lære mere om mig selv ved at tage ud og rejse på egen hånd eller tage på højskole. Så det handler om at gøre noget selvstændigt, og gennem det finde ud af, hvem man gerne vil være.

Corona har, tilføjer forstander Niels Glahn, på den måde efterladt en del unge i vejkanten, hvor tidligere generationers måde at finde dannelsen på, helt tilbage til H.C. Andersens ”at rejse er at leve”, ikke har været en mulighed. Men coronakrisen har måske givet dem noget andet, som også kan betragtes som en slags dannelse, om end i negativ forstand.

– Altså vi ser mange unge, der er blevet lukket inde i den her periode, der fik angst, men så lærte at komme oven på igen. Men det er jo ikke en særlig hensigtsmæssig måde at blive dannet på.

Interviewet med de to højskoleelever Ene Holst Møller og Frederik Rode og deres forstander Niels Glahn forgår over en telefon, der er på medhør. Bornholms Højskole har nemlig for at kunne åbne op 1. marts – som den første og på det tidspunkt eneste højskole i landet – lagt en boble om sig selv, med testkrav for dem, der bevæger sig ind og ud ad højskolens område.

Niels Glahn fortæller, at genåbningen af Bornholms Højskole er gået forbløffende godt.

– Jeg kan jo ikke engang sige, det er gået over forventning, fordi vi havde forventet, det ville komme til at gå godt, men vi var ret spændte på, hvad det var for nogle unge, der dukkede op. Vi må knibe os i armen, så godt det er gået. Det har været overvældende på mange måder både for os og de unge.

Forstander ved fra eleverne, at det faktum, at de var 2021’s første højskoleelever, også har gjort dybt indtryk på dem.

– Jeg mødte nogle unge, som var meget forventningsfulde men også meget ansvarlige i forhold til at passe på, at skolen ikke skulle lukke igen. Så selvom det nok var en flok –uden sammenligning i øvrigt – køer, der blev lukket på græs, så hoppede de ikke helt vildt rundt. De passede på, at de stadig kunne blive på græs.

1. marts kunne Bornholms Højskole som den eneste i landet genåbne efter den seneste coronanedlukning. Her ses de nye elever ankomme til højskolen. Arkivfoto: Berit Hvassum

Tiden, der ikke kommer igen

Ene Holst Møller var én af dem, der kunne få lov til at boltre dig på højskolens område.

– Jeg har haft sabbatår de sidste to år, så jeg har haft en masse ting, jeg gerne ville og arbejdet for at spare op til, og jeg havde en rejse til Asien sidste forår, som jeg havde glædet mig rigtig meget til.

Rejsen blev hun af gode grunde nødt til at aflyse, da pandemien greb om sig. Det blev starten på et år, som den 21-årige beskriver som ikke særlig sjovt.

– Jeg var rigtig ked af det og sur over, at jeg ikke kunne få lov til at komme ud som så mange andre før mig. Jeg har jo hørt historier fra dem, der har haft sabbatår, som fortæller, at de har været ude og rejse og gjort dit og dat, og det synes jeg, at jeg lidt har fået frarøvet.

– Jeg har altid haft en drøm om at komme til Japan igen, og nu føler jeg, at min chance er lidt spildt, fordi det kommer aldrig til at være i den samme tid i mit liv, hvor jeg ikke har haft andet, jeg skulle fokusere på.

– Om lidt begynder jeg på studie. Så kunne man sige, jeg kunne rejse i sommerferien, men der er bare en masse nye komponenter, der spiller ind. Ikke mindst at jeg er flyttet hjemmefra og har en masse nye udgifter, jeg også skal kunne betale. Jeg tror aldrig, det bliver det samme igen.

Ene Holst Møller kunne have fundet trøst i at se sine venner og gennem sociale oplevelser, men da hun i stedet har været mere eller mindre isoleret med sin familie, har det kun lagt til hendes frustrationer. Hun har skam nydt tiden sammen med sin familie, rigtig meget, understreger hun, men det nåede til sidst et punkt, hvor hun havde brug for at se andre.

– Til sidst havde jeg været så meget sammen med min familie, at jeg var blevet overstimuleret af dem, så jeg havde ligesom mange andre brug for at komme væk..

Behovet for at opleve andre fællesskaber fik Ene Holst Møller til at melde sig til på Bornholms Højskole, men da Danmark lukkede ned igen omkring jul, blev hendes højskoleophold udskudt.

– Og så blev det udskudt igen og igen. Og jeg lå bare derhjemme, fik det værre og tænkte: ”Det kommer ikke til at ske”.

I slutningen af februar kom det glade budskab endelig. Ene Holst Møller kunne starte på højskole, og det var ikke et øjeblik for tidligt.

– Lige inden jeg skulle på højskole, der havde jeg det rigtig skidt og var ked af det over mange ting.

Men efter én måned på Bornholm, en masse nye venner og oplevelser er hendes humør vendt, og hun har fået det meget bedre. Det tager dog tid at skulle lære at begå sig i et stort fælleskab igen:

– Det hele er stadig så nyt, men jeg fokusere også rigtig meget på at finde tilbage til det sociale samvær igen og finde ud af, hvem er jeg egentlig blandt så mange mennesker. Det er mange år siden, jeg sidst har været i en ny social konstellation som den her på højskolen.

Den sociale generation

Coronaåret 2020 påvirkede til en start ikke Frederik Rode. Han var nemlig godt i gang med sin uddannelse som sergent i hæren.

– Så alt kørte som smurt. Men så fik jeg en skade i knæet og kom ud til den rigtige virkelighed. Først var jeg helt oven på, men så blev jeg ramt af frustrationer og raseri over at blive lukket inde. Eller ikke at blive lukket inde, men at blive frataget nogle friheder.

Når den 22-årige højskoleelev ser på sin generation, synes han, den er meget social og måske i højere grad end de seneste generationer dyrker fællesskaberne. Så af den grund mener han, at restriktioner og nedlukninger har ramt mange af de unge hårdt. Det gælder i hvert fald ham selv.

– Det var fuldstændig ildeset at tage ud og ses med andre mennesker, der ikke er en del af din familie. Det var en af grundene til, at jeg begyndte at grave mig ned i mit hul.

– Jeg havde det rent ud sagt ad helvede til. For jeg er meget social og ekstrovert, så jeg havde det sindssygt svært med at skulle være introvert og ses med så få mennesker og så lidt.

Ligesom med Ene Holst Møller har bare én måneds højskoleophold, dog gjort underværker for Frederiks Rodes mentale trivsel.

– Det, med at komme ud og se andre mennesker og tale med andre mennesker, har gjort, at jeg har fået det meget bedre.

Forstander på Bornholms Højskole, Niels Glahn. Arkivfoto: Berit Hvassum

Ikke nogen tabt generation

Forskerne ved endnu ikke, hvordan coronapandemien vil komme til at påvirke de unge i deres fremtidige liv. Heller ikke Ene Holst Møller og Frederik Rode ved det.

– Jeg tror, den kommer til at påvirke os, men vi kan nok ikke forudsige hvordan, siger Frederik Rode.

Ene Holst Møller tror, at det i hvert fald vil få en betydning for, hvordan vi interagerer med nye folk.

– Altså jeg tror, vi finder tilbage til noget, der minder om, hvordan det var førhen, men vi vil tage noget af påpasseligheden med os.

Begrebet den tabte coronageneration har også været oppe at vende i medierne i beskrivelsen af de unges situation. Det begreb giver Niels Glahn dog ikke meget for.

– Jeg bliver provokeret af det. Det er et uforskammet prædikat at sætte på en ungegeneration. For de unge, dem jeg møder, er så stærke og eftertænksomme. Selvfølgelig er de præget af det her, men at kalde det for en tabt generation, det er simpelthen langt ude.

Det giver hans to højskoleelever ham ret i.

– Vi skal nok klare den. Selvom det har været hårdt. Vi har det jo godt nok, siger Ene Holst Møller.

– Jeg tror også vores generation fortsat er meget positive, siger Frederik Rode.

Den unge mands tiltro til sin generation beror på, at han finder en høj grad af indsigt, nysgerrighed og sund skepsis blandt sig selv og sine jævnaldrende. Den observation bakker hans forstander ham op i, som føjer ansvarlighed til listen.

– Jeg oplever ungegenerationen som meget ansvarlige, der både passer på sig selv, på miljøet og på alt muligt andet.

Det er også de to højskoleelevers klare overbevisning, at langt de fleste unge har opført sig eksemplarisk ansvarlige under corona.

– Men man hørte kun om de få unge, der ikke overholdt restriktionerne. Vi hørte ikke om det store flertal som gjorde, hvad der blev dem pålagt.

Forstanderen på Bornholms Højskole synes, at de unge fortjener en højere grad af anerkendelse for deres indsats og adfærd under epidemien. Ikke mindst fordi der i forvejen er tale om en generation, der gør meget ud af at præstere deres ypperste og leve op til høje forventninger.

Han mener, de unge fortjener et rum fri for præstationspres og ansvarlighedens åg. Et frirum, som forstanderen mener, de unge især vil kunne finde på højskolerne.

– Vi har at gøre med nogle unge, som går igennem et coronaår, ingen havde forestillet sig, og som skal til at samle sig selv op igen. Her kan højskolen tilbyde et fællesskab og faglighed meget intensivt, men uden at man skal ud og præstere, som i mine øjne er et kendetegn ved ungegenerationen mere end den er tabt.

Vil man fra politisk hold gøre noget særlig for de unge oven på corona, har Niels Glahn et konkret forslag:

– Man kunne overveje at give de unge en kompensation på samme måde, som man har givet erhvervslivet.