Leder: De glemte unge

LEDER

Højskoleforstander Niels Glahn er ude med en fin idé. Den er faktisk så god, at den fortjener et ekko, der måske kan bære den videre.

Kompensér landets unge for noget af det meget, som de har døjet og lidt med i coronatiden, foreslog højskolemanden. "På samme måde som man har gjort med erhvervslivet", sagde Niels Glahn.

Lige præcis. Og med de ældre, med børnefamilierne, dagbladene, dagpengemodtagerne, film- og tv-branchen, minkavlerne (!), listen er meget, meget lang. "Løsning for de zoologiske anlæg", "Mere dansk musik i radioen" og "Udskydelse af overgang til nyt antenne-tv-signal" står også listet op, og det er bare på Kulturministeriets hjemmeside.

Ingen skal påstå, at hoveder ikke har været lagt i blød, og at fantasien ikke også fik et vist spillerum, da staten skulle coronakompensere. Alligevel skal man lede længe for at finde nogen særlig erkendtlighed til de unge i starten af tyverne. Tættest på kom staten med sin "Sommerpakke målrettet børn og unge", men her stoppede målgruppen dels ved 17 år, dels lagde børneteater beslag på en pæn del af de 200 millioner kroner i puljen.

Ingen skal påstå, at hoveder
ikke har været lagt i blød, og at
fantasien ikke også fik et vist
spillerum, da staten skulle
coronakompensere. Alligevel
skal man lede længe for at finde
nogen særlig erkendtlighed til
de unge i starten af tyverne

At behovet for også at huske de unge er både meget stort og helt reelt, kunne man forvisse sig om ved at møde højskoleeleverne Frederik Rode og Ene Holst Møller her i avisen i går: Helt åbenlyst begavede unge med masser af ressourcer og et stort potentiale. Fine eksempler på en generation, der ser ud til til at være både ansvarlig, eftertænksom – og meget social.

De to første dyder har corona givet denne generation af unge en kun alt for god chance for at forædle endnu mere. Den tredje, derimod, den udtalt sociale side, har lidt hvad man faktisk godt kan frygte er ubodelig skade af de mange, lange måneders isolation, der også er blevet pålagt de unge. Mange drømme om udlandsrejser og, ja, højskoleophold led smertelige skibbrud undervejs.

– Og så blev det bare udskudt igen og igen. Og jeg lå bare derhjemme og fik det værre og tænkte "Det kommer ikke til at ske", fortalte Ene Holst Møller åbenhjertigt.

– Jeg havde det rent ud sagt ad helvede til, for jeg er meget social og ekstrovert, slog Frederik Rode dernæst hovedet på sømmet med at sige.

Der er titusindvis af deres slags. Spændende unge med stærke kvaliteter, der kan give os alle en masse, og som der er al god grund til at vente sig en hel masse af. Men også en gruppe, der modsat de ældre, børneteatrene, minkavlerne, dem der går op i nye tv-signaler og mange, mange andre ikke har nogen til at tale samlet for sig.

Og nu er vi jo ligesom i gang. Alene det ulyksalige massedrab på mink pelsede statskassen for samfulde 19 milliarder danske kroner, lige omkring en halv ny Øresundsbro. Det berømte råderum er forlængst brugt indtil flere gange.

Intet er forgjort, tværtimod, ved at udstyre de unge med måske 10.000 kroner pr. mand M/K. Til udbetaling hvis de vil på højskole eller rejse ud i verden. Nogle betingelser skal vel følge med, men tag de unge selv med ind over den del. Der er al god grund til at tro på, at de kender behovene bedre end vi andre.