Højsæson for lungebetændelse: Læge kritiserer vaccinestrategi

Mange steder bliver der for tiden hostet igennem ude omkring på øen, fortæller forpersonen for de praktiserende læger på Bornholm, som er frustreret over vaccinestrategien.

Det er højsæson for blandt andet hoste, så lad os indledningsvist slå fast:

Host så vidt muligt i eget ærme, tak.

Rikke Hjorth Westh er forperson for de praktiserende lægers organisation på Bornholm samt praktiserende læge i Allinge Lægehus, og hun fortæller:

– Vi oplever rigtig mange med den lungebetændelse, som man gerne kalder for kold lungebetændelse, og som kommer af bakterien Mycoplasma. Først har man feber, og dernæst hoster man i op til seks-otte uger, selv om man egentlig er rask. Der er selvfølgelig også rigtig megen kighoste, det ser vi i de fleste daginstitutioner på øen.

Når du siger "selvfølgelig", er det så, fordi kighoste programmatisk kommer tilbage hvert efterår?

– Nej, det er gerne hvert tredje-fjerde-femte år. Vi vaccinerer så vidt muligt alle gravide for kighoste, men der har været et slip, fordi Sundhedsstyrelsen ikke syntes, de skulle vaccinere, så det er nok derfor, vi ser så meget nu, siger Rikke Hjorth Westh.

Man droppede vaccinerne?

– Ja, jeg mener, det var i foråret, og så vendte kighoste tilbage. Vi vaccinerer imod den i børnevaccinationsprogrammet, og det er rigtig vigtigt at få den vaccine som gravid i andet og tredje trimester, altså ved de to sidste undersøgelser hos egen læge, og også børnene skal have en vaccine, når de er tre, fem og 12 måneder. Kighoste er kun farlig for de helt små børn – men så er den også farlig.

Ikke nødvendigvis

Rikke Hjorth Westh betegner sygdomsbilledet for tiden som "post-corona"-infektioner.

– Vi har jo ikke smittet hinanden i næsten tre år, fordi corona gjorde, at vi passede på, så nu mangler vi immunforsvar og skal til at danne antistoffer igen. Der er jo nogle antistoffer, der er livslange, men der er andre, som man hele tiden skal have boostet, og kighoste er en af de sygdomme, hvor det er tilfældet, siger Rikke Hjorth Westh.

– Corona, influenza og RS-virus er der også en del af. RS-virus kommer hvert eneste år, influenza kommer der gerne en større pukkel af hvert tredje-fjerde år. Den ser vi også nu, og det varer gerne til midten af februar, måske marts.

Lægen fortæller, at hvis man har feber, hoster og føler sig dårlig, så kan man godt kontakte sin læge.

– Men ikke nødvendigvis, hvis man bare hoster. Der skal også være feber, for vi bliver lagt ned ude i lægehusene af de rigtig mange, der ringer ind, fordi de bliver ved med at hoste, og det er da også forståeligt nok, hvis det varer i seks-otte uger, men det er altså den tid, det kan tage, siger hun.

Er corona bekymringsvækkende, eller har den nu fået samme status som influenza, som vi er mere vant til?

– Ja, corona tænker jeg også er blevet sådan en årlig infektion.

Og i forhold til den, skal man også have opgraderet sit immunforsvar?

– Ja, vores antistoffer er ikke holdbare, og det har vist sig, at det har vores vaccineinducerede antistoffer heller ikke været, vi får jo hele tiden corona. Det skyldes, at både corona og influenza er to virusser, som hele tiden ændrer sig, så de antistoffer, vi lavede sidste år, holder ikke i år.

Men hvis man har været syg sidste år, er man bedre stillet i år, fordi immunsystemet er opgraderet?

– Grundlæggende måske. Men selve coronavirussen har jo også ændret sig fra i starten at være den meget farlige delta-variant til nu at være harmløse varianter, som bare giver almindelige luftvejsinfektioner med hoste, ondt i hovedet og så videre, siger Rikke Hjorth Westh.

Ringe indsats

Hun begræder, at myndighederne i år har besluttet, at vaccinationerne frem for, at de praktiserende læger giver dem, i stedet tilbydes i regionale vaccinationscentre og hos andre private aktører.

– Før corona foregik vaccineindsatsen jo ved, at de praktiserende læger direkte hos Seruminstituttet bestilte og betalte de vacciner hjem, som de forventede at bruge. Så vaccinerede de egne patienter og kørte også ud i hjemmet til dem, der havde brug for at blive vaccineret der. Vi kender jo dem, der ligger derhjemme og på plejehjem, de mentalt retarderede og hvem, vi eller skal køre ud til. Men med corona overtog regionerne så med deres centre og vaccinerede for både corona og influenza. Men det har ikke være godt. De vaccinerer for få og når ikke dem, der ligger hjemme i deres egen seng og de særligt svage. De bliver ikke vaccineret, siger hun.

Der havde I privatpraktiserende læger været bedre?

– Ja, for vi kender dem jo indgående, og i min egen praksis vaccinerede vi for eksempel i alt cirka 2.000. Jeg håber virkelig, de besinder sig, altså gentænker vaccineindsatsen i regionerne og giver den tilbage til de praktiserende læger. Vi ser jo også, at hospitalerne råber efter flere ansatte, de mangler både sygeplejersker og læger, og så er det da en mærkelig situation, at de skal allokere sygeplejersker fra afdelingerne til en vaccineindsats. Det er da helt hul i hovedet, siger forpersonen for de praktiserende læger.

Rask fortæller: Cirka 25 sygemeldte

Jensen Denmark, en af Bornholms store, private virksomheder, oplever lidt større sygefravær.

Direktøren i Jensen Denmark er Rask, mere præcist Morten Rask, og han kan oplyse, at aktuelt er antallet af sygemeldinger ikke alarmerende, men virksomheden har dog lidt flere syge end normalt:

– Vores sygestatistik for november ligner lidt normalen for den måned, og på grund af årstiden er der da nogle syge, fortæller han.

Specifikt i Hasle, hvor Jensen-Group i oktober købte Ole Almeborg, er der aktuelt en del syge lige nu, fortæller direktøren.

– Der er flere end 20 syge ud af de 70 medarbejdere, siger direktøren.

– Så der er jo selvfølgelig enkelte afdelinger, der er hårdere ramt end andre.

Samlet set har Jensen Denmark inklusive nyerhvervelsen i Hasle cirka 630 medarbejdere på Bornholm, oplyser han.

Virksomheden vurderer, at et normalbillede i sådan en stor organisation er cirka tre procent syge.

– Men i øjeblikket ligger vi nok tættere på fire procent end tre, siger Rask og pointerer, at det skam ikke er uproblematisk med sådan et sygefravær, som måske umiddelbart kan virke beskedent.

– Når vi er så mange, som vi er, så svarer det trods alt til, at der er 25 sygemeldte, og dem skal vi hele tiden forsøge at finde erstatning for, for så laver de jo ikke det, vi havde planlagt, de skulle lave. Så sygemeldinger er ikke lette at have med at gøre.

Har I nogen former for vaccinationsprogrammer?

–Ja, alle de af vores medarbejdere, der ønsker at bliver vaccineret, betaler vi for.

Hvor mange medarbejdere, der har takket ja til det tilbud, har Morten Rask ikke umiddelbart et bud på.

Mange har droppet den gode hygiejne

Det er igen højsæson for luftvejssygdomme, men gode vaner kan bidrage til at forebygge smitte.

Af Ritzau

Under coronapandemien fik mange danskere gode hygiejnevaner, som skulle begrænse smitte med covid-19, men på trods af at vi er gået ind i både influenza- og coronasæsonen, tyder det på, at mange har de samme hygiejnevaner nu som før coronakrisen. En ny Epinion-undersøgelse lavet for Sampension viser nemlig, at flere end hver sjette dansker har droppet de gode vaner.

Og det er bekymrende, lyder det fra Nicoline Rosenlund, der er sundhedschef i Sampension.

– En hel del af os lader til at have slækket på hygiejnen, og derfor er der nu god grund til, at vi minder os selv og hinanden om at finde de gode vaner frem igen, siger hun og tilføjer:

– For netop de gode hygiejnevaner er vigtige, når det gælder smitteforebyggelse.

Og god hygiejne kan være med til at nedbringe smitte på arbejdspladserne og på den måde reducere sygefravær blandt medarbejdere.

Mange danskere holder dog fast i de gode hygiejnevaner. I undersøgelsen svarer 44 procent, at de vasker hænder oftere end før coronakrisen, og 53 procent svarer, at de spritter hænder oftere.

Desuden svarer 29 procent i undersøgelsen, at de i højere grad bliver hjemme fra arbejde ved symptomer på sygdom end før coronakrisen.

Vigtigst

– Det vigtigste er at blive hjemme, når man er syg og smitter, siger Kirstine Moll Harboe, der er konstitueret enhedschef for beredskab og smitsomme sygdomme i Sundhedsstyrelsen og kan fastslå, at luftvejssygdomme topper nu, og der er både influenza, covid-19 og kighoste i omløb.

Deltagelse i eksempelvis sportsaktiviteter og koncerter bør man også undlade.

Man stadig kan nå at få en vaccination mod influenza og covid-19 indtil 15. januar, hvis man er over 65 år, gravid eller i risiko for at blive alvorligt syg.

En håndfuld gode råd

Sundhedschefen i Bornholms Regionskommune, Iben Kyhn Riis, sender på brk.dk en vinterhilsen med en opfordring til, at vi på Bornholm hjælper hinanden med at holde vinterens smitte med influenza og andre virussygdomme nede, så flest mulige af os kommer sunde og raske gennem vinteren.

Og hun genopfrisker de fem velkendte råd fra Sundhedsstyrelsen:

• Bliv hjemme, hvis du er syg.

• Luft ud og skab gennemtræk.

• Vask dine hænder eller brug håndsprit.

• Gør rent, særligt overflader, som mange rører ved.

• Host og nys i ærmet.